Annas Sang
“Annas Sang”-bogkoncerterne er noget så sjældent som en tværdisciplinær publikumsbasker. Oplæsning ved Sofie Gråbøl, Cæcilie Norbys sang, DUEN strygeorkester og selvfølgelig Benjamin Koppels kvartet har givet et stort publikum en stor oplevelse både musikalsk og litterært.
Bazarjazz
Bazarjazz er en musikforening med særligt fokus på publikumsudvikling. Foreningen arbejder for at præsentere koncerter af høj kvalitet for et publikum, som ikke plejer at gå til koncert. Koncerterne finder primært sted på Gellerupscenen, der har masser af autentisk undergrundscharme og som via sin placering understøtter foreningens formål perfekt.
Resonanskoncert: Bystuen X Peter Sommer X Resonerende Rum
Resonerende Rum har skabt en række improvisationsfællesskaber i Bystuen i Vinderup i Vestjylland. Store klingende metalplader, Peter Sommer, Palle Hjorth, Lis Raabjerg Kruse og Lars Greve samt et stort og varieret udsnit af lokalbefolkningen blev forbundet i en smuk helhed af mennesker, musik og ord.
Snake City Jazz Festival
En festival, der præsenterer traditionel musik på nye måder, til nye generationer og involverer hele lokalmiljøet i Slangerup. Snake City Jazz Festival fylder byen og inddrager institutioner helt fra børnehaver og skoler over foreninger, kulturinstitutioner, erhvervslivet og kirken med udgangspunkt i glad, swingende jazz.
|