Hovedbillede
Billede
JazzCamp for Piger 2023 foto uffe birk
Titel

Interessen for JazzCamp for Piger er større end nogensinde før

Dato
Intro

Syv ud af de ti deltagende musikskoler melder om venteliste eller udsolgt. På grund af den ekstraordinært høje interesse har flere af skolerne måtte oprette ekstra hold.

Waves
Indhold

Interessen for JazzCamp for Piger er større end nogensinde før


Når JazzCamp for Piger løber af stablen i skolernes første sommerferieuge, har der været mere rift om pladserne end nogensinde før. Syv ud af de ti deltagende musikskoler melder om venteliste eller udsolgt. På grund af den ekstraordinært høje interesse har flere af skolerne måtte oprette ekstra hold.

Udover at være en både sjov og produktiv måde at bruge en del af sommerferien på, skal JazzCamp for Piger bidrage til at forbedre kønsbalancen i musiklivet. JazzCamp for Piger skaber sjove og trygge læringsrum for piger og viser dem, at der også er plads til dem i jazz- og musiklivet. JazzDanmark ser frem til at give mere end 200 børn i hele Danmark gode oplevelser med at improvisere og spille jazz.
"But perhaps the most important lesson for the students at Jazz Camp for Girls is that there is a place for them in jazz at all."
- Lisa Abend, The New York Times
Video fra JazzCamp for Piger 2022 på Musikhøjskolen Frederiksberg. Video af Hans Frederik Munch.
JazzCamp for Piger er en international anerkendt succes

Efter at være etableret succesfuldt i både Danmark, Sverige, Finland, Polen og England vokser JazzCamp for Piger i disse år langt ud over Europas grænser. Projektet er ved at blive lanceret i både Canada og Tyrkiet. Sidste år bragte New York Times desuden en flot reportage fra JazzCamp for Piger i København. Læs den her.
Praktisk info:
Datoer: Mandag den 26. juni - torsdag den 29. juni.
Tid: Alle dage kl. 10.00-15.00 + koncert for forældre og søskende om torsdagen kl. 15.00.
TILMELDING VIA WWW.JCFP.DK
Målgruppe: Piger inkl. børn, der opfatter sig selv om piger, og som går i 3.-9. klasse.
Du kan være begynder eller øvet, og du kan enten medbringe dit eget instrument eller prøve kræfter med et helt nyt. Hver camp består af to hold á 6-8 elever med hver sin underviser.
Pris: 250 kr.
Om JazzCamp for Piger

JazzCamp for Piger er en landsdækkende række af camps for piger fra 3.-9. klasse. Projektet startede i 2014 som resultat af "80/20 rapporten", der påviste, at kun 20% af musikbranchen bestod af kvinder.

Pigerne oplever et sjovt og dedikeret fællesskab, og improvisation har vist sig som et effektivt værktøj til musikundervisning af børn og som en vigtig modvægt til den nulfejls-kultur, der opleves af pigerne i deres øvrige hverdag.


I Danmark bliver JazzCamp for Piger i 2023 afholdt på 10 musikskoler fordelt over hele landet; Aarhus Musikskole, Musikhøjskolen Frederiksberg, Hjørring Musiske SkoleHolbæk Kulturskole, Horsens MusikskoleRytmisk Center København, Rebild Kulturskole & Mariagerfjord Kulturskole, Odense MusikskoleDen Kreative Skole i Silkeborg, Vordingborg Musikskole

JazzCamp for Girls Takes the North er et samarbejde mellem Svensk JazzKatowice City of Gardens,SementeJazz FinlandKultur(a)Katowice JazzArt Festival og JazzDanmark.

JazzCamp for Piger i Canada er et samarbejde mellem JazzDanmark og BuckingJam Palace i Calgary og YardBird Suite i Edmonton med støtte Slots- og Kulturstyrelsen som en del af Nordic Bridges 2022.

JazzCamp for Piger i Danmark er støttet af Statens Kunstfond, Koda Kultur, Gangsted Fonden, Gad Andresen Fonden og Nordisk Kulturfond.
Hvis du har spørgsmål om JazzCamp for Piger, kontakt:
Projektleder Camilla Juul Kjærgaard, camilla@jazzdanmark.dk


Hvis du har spørgsmål vedr. PR og kommunikation, kontakt:
Kommunikationsansvarlig Tobias Bendixen, tobias@jazzdanmark.dk
 
Kontakt
Navn
Camilla Juul Kjærgaard
Yderligere
Projektkleder
E-mail
camilla@jazzdanmark.dk