Hovedbillede
Billede
Titel

Jazzelskere fra hele landet inviteres til International Jazz Day i Tivoli i 2020

Dato
Intro

I dag – den 30. april - er det International Jazz Day, og JazzDanmark og Tivoli inviterer jazzklubber og andre interesserede til en stor dansk udgave af den verdensomspændende mærkedag om præcis ét år!

Waves
Indhold

International Jazz Day vil i de kommende år blive formelt fejret i Danmark af en stærk partnerkreds af jazzklubber i samarbejde med Tivoli og JazzDanmark – den nationale genreorganisation for jazz. Første udgave vil foregå i Tivoli d. 30. april 2020.
 
Det primære formål er at bruge mærkedagen til at markere Danmark som jazznation. Dernæst er det en målsætning, at dagen skal være en netværksskabende begivenhed - målrettet Danmarks mange jazzklubber. Det anslås, at der er mellem 100-130 jazzklubber i Danmark, og Tivoli og JazzDanmark inviterer nu for første gang alle klubbernes medlemmer på nationalt plan til et samlet event.
 

Foto: Kristoffer Juel Poulsen, DMA Jazz 2019.


Masser af koncerter

Med dansk jazzhistorie og jazztradition in mente vil Danmark koble sig på den verdensomspændende International Jazz Day med et bredt forankret fremstød for musikgenren. Den danske afdeling bliver en del af det internationale program og vil være spækket med koncerter og aktiviteter, der vil samle jazzelskere fra hele landet, og som vil være et professionelt bidrag til promovering af bredde og elite af landets samlede jazzmiljø - og selvfølgelig med et internationalt perspektiv.
 
Dagen vil desuden give anledning til en national samling af jazzens mange arrangører ved den første landsdækkende konference nogensinde målrettet alle landets jazzklubformænd, andre relevante livejazz-aktører og deltagende kommuners kulturformænd.

 
 

Der er tre partnere bag fejringen:

JazzDanmark, der er den danske genreorgansiation for jazz, der arbejder med at udbrede jazz i Danmark og dansk jazz i udlandet. Organisationen har tidligere haft et event i forbindelse med mærkedagen, men har ventet på den rette partnerkreds ift. at genoptage fejringen i et langt bredere perspektiv.                                                                                    

Tivoli, der har en lang historie med og omkring jazzen startende fra Louis Armstrong og Ella Fitzgeralds legendariske optrædener i haven, og som netop nu opjusterer på jazzområdet og gerne vil markere sig som en relevant aktør i jazzmiljøet igen.

All That Jazz-netværket, der er en sammenslutning af hovedparten af de østdanske jazzklubber. Medlemmer af dette netværk har de seneste fem år i træk haft erfaring med at markere International Jazz Day ved særlige events ved Bagsværd Sø.
 

Jazzelskere fra hele landet inviteres til International Jazz Day i Tivoli i 2020!

Det endelige program vil blive offentliggjort i løbet af efteråret.
Følg med på Tivoli og JazzDanmarks hjemmesider eller ved tilmelding til JazzDanmarks nyhedsbrev her.

Jazz i Tivoli har netop samlet deres akvitieter i den nye Facebookside Jazz i Tivoli. Du finder den her.

Praktisk info:
Titel: International Jazz Day Danmark
Sted: Tivoli, København
Dato: 30. april 2020
Arrangementet er åbent for alle. 

Som Jazzklub kan du forhåndstilkendegive din interesse for eventet her.

Læs mere om hvad International Jazz Day er her.

 
 
Kontakt
Navn
Eva Frost
Yderligere
Direktør
E-mail
eva@jazzdanmark.dk