Hovedbillede
Billede
Titel

Vil du ud med din musik og er du under 30 år? Tilmeldingen til Jazzkonkurrencen 2020 starter nu

Dato
Intro

Jazzkonkurrencen er en landsdækkende konkurrence for musikere under 30 år, der vil styrke deres karriere. Der udvælges fire bands, som alle deltager i et talentudviklingsforløb med liveoptrædener, feedback og eksponering i hele Danmark. Lyder det som noget for dig og dit band? Tilmeldingen er i gang, og deadline for ansøgninger er 9. december 2019.

Waves
Indhold

Mere end en konkurrence
Tidligere deltagere har omtalt projektet som et stærkt startskud og en unik mulighed - ikke blot for at få eksponering og live-optrædender, men også for at møde ligesindede jazzorkestre med visioner for deres musik. Jazzkonkurrencen er nemlig meget mere end en konkurrence. Samtlige deltagere får del i coaching- og feedback-forløbet og særligt de to finalister får et tætpakket udviklingsforløb med bl.a. mulighed for at indspille nyt materiale, lave videoshoots, få én-til-én coaching samt at få landsdækkende mediedækning ved interviews hos bl.a. P8 Jazz.

Jazzkonkurrencen er skabt i tæt samarbejde med tre jazzspillesteder i Danmark, nemlig Huset i Hasserisgade i Aalborg, Godset i Kolding/Jazz6000 og Jazzhus Montmartre i København. Der er derfor masser af netværksmuligheder ift. fremtidig turnévirksomhed, og som noget nyt vil Jazzhus Montmartre tilbyde alle fire finalister en headliner-koncert i spillestedets upcoming-program i perioden efter deltagelsen.

Vinderen af Jazzkonkurrencen løber udover ovenstående afsted med 10.000 kr. til et selvvalgt projekt samt mulighed for at spille på nogle af landets jazzfestivaler.
 

Billede
Trioen North var finalist og spillede finale i Jazzkonkurrencen 2019 for et tætpakket Jazzhus Montmartre.

Tre runder, to finalister og én vinder
Blandt ansøgerne til jazzkonkurrencen udvælges der fire bands. Det er en jury bestående af repræsentanter fra de tre partnerspillesteder samt Jazzdanmark, der udvælger deltagerne. Aalborg huser første indledende runde, hvor de fire bands spiller om de tre pladser til den efterfølgende, anden indledende runde i Kolding. Det er her de to finalister, som går videre til København og dermed finalen, udpeges. På Jazzhus Montmartre vil de to finalister forsøge at spille sig til en sejr som vinderen af Jazzkonkurrencen 2020. Ved alle runder vil det være en nøje udvalgt jury, bestående af professionelle musikere og branchefolk fra lokalområdet, som står for at udpege, hvem der skal videre i Jazzkonkurrencen.


Finansiering og partnere
JazzDanmark arbejder tæt sammen med tre danske spillesteder om Jazzkonkurrencen. Fra 2020 har organisationen indgået et nyt samarbejde med Gangstedfonden om udvikling og finansiering af Jazzkonkurrencen.

Kriterier for at deltage i Jazzkonkurrencen: 
Ingen i bandet må være ældre end 30 år
Bandet skal overvejende bestå af danske musikere eller musikere med tilknytning til Danmark 
Det musikalske materiale skal primært være originalt 
Bandet må maks. tælle 5 personer 

Ansøgningen skal indeholde: 
En bandbeskrivelse på min. 800 tegn
To numre, som skal være originalt materiale 
Line-up med navne, instrumenter og fødselsår   

----> Link til ansøgningen finder du HER!

Deadline for tilmelding er den 9. december 2019. 
 

Vigtige datoer i 2020, som du og/eller dit band skal være til rådighed på: 
Første runde d. 14. februar på Huset i Aalborg
Anden runde d. 20. februar på Jazz6000/Godset i Kolding
Finalen d. 9. maj på Jazzhus Montmartre i København

Billede

 

Billede