Hovedbillede
Billede
Kathrine Windfeldi
Titel

Bigbands topper nomineringerne til DMA Jazz 2016

Dato
Intro

Så er det igen tid til årets store jazzfest, Danish Music Awards Jazz. Showet løber af stabelen den 7. november kl. 19.30 på Bremen Teater med et stærkt line-up af danske musikere, og du kan følge med enten som publikum, i din P8 JAZZ radio eller på TV 2 Lorry. Nu løfter vi sløret for de nominerede i de i alt seks kategorier.

Waves
Indhold

Til november skal de eftertragtede Danish Music Awards Jazz-statuetter uddeles. Der er i alt seks statuetter, der skal have en ejer, og i år er det de danske bigbands, der topper som de bedst repræsenterede.

 

Nomineret i tre kategorier

Årets felt tæller både de velkendte ensembler som Aarhus Jazz Orchestra og DR Big Bandet, men også den unge pianist Kathrine Windfeld og hendes bigband har fundet vej til listen. Sidstnævnte er sågar nomineret i hele tre kategorier, heriblandt Årets Danske Jazzudgivelse, hvor også Aarhus Jazz Orchestra, Jakob Buchanan, Girls in Airports og The Black Nothing er med.

 

De nominerede artister, med undtagelse af Børnejazzprisen, er blevet udvalgt af et akademi bestående af 15 jazzkyndige fra ind- og udland. De har hver især lyttet over 150 udgivelser igennem og stemt på deres favoritter.

 

Udover de seks DMA-statuetter vil også vinderne af DRs lytterpris ’P8 Jazz-prisen’ samt  ’Live Jazz Danmark Prisen’ blive kåret den 7. november. Sidstnævnte findes gennem publikumsafstemning, og du kan læse mere om, hvordan du afgiver din stemme gennem TV 2-regionernes hjemmesider her.

Stærkt line-up med internationalt twist

Aftenens vært er den altid veloplagte Master Fatman, der på sin egen kærlige og underholdende facon vil føre publikum gennem aftenen. Musikken leveres af en række af de mest interessante musikere Danmark har at byde på p.t.: Jakob Bro indleder sin release-tour med pladen ‘Streams’ i selskab med de to amerikanske musikere Thomas Morgan og Joey Baron denne aften. Signe Bisgaard præsenterer en bid af sit storstilede projekt 'Never Ending Shanghai' med et 13 personers stort orkester. Vokalisten Cæcilie Trier udstikker med sit projekt CTM nye veje for jazzen, mens Sinne Eeg og Thomas Fonnesbæk leverer stilsikker duo-jazz i verdensklasse. Endvidere byder aftenen på optrædener fra saxofonisten Christina von Bülow og sidste års dobbelte prisvindere Horse Orchestra.

 

Prisfesten i radio og TV

Traditionen tro vil DR P8 JAZZ være til stede på aftenen med både optakt og livetransmission, og i år har JazzDanmark, som noget helt nyt, indgået samarbejde med TV 2 Lorry. Det betyder, at showet bliver optaget og efterfølgende sendt landsdækkende i landets TV 2-regioner - første gang den 26. november. Vil du til gengæld opleve DMA Jazz live på Bremen Teater, skal du være hurtig for at få fingre i én af de 200 billetter, der er sat til salg.

 

De nominerede til DMA Jazz 2016 er:

 

 

 

Årets nye Danske Jazznavn

Heine Hansen Trio: Signature (Storyville Records)

Henrik Pultz Melbye Trio: Henrik Pultz Melbye Trio (HPM - egen udgivelse)

Kathrine Windfeld Big Band: Aircraft (Gateway Music)

Oilly Wallace: Fiol Sessions (Fiol Optik)

Soma & Lil: Landet/Rummet (Gateway Music)

 

Årets Danske Vokaludgivelse

Cæcilie Norby & Lars Danielsson: Just The Two Of Us (ACT)

Eivør, Peter Jensen og DR Big Bandet, DR Vokalensemblet: At The Heart Of A Selkie (TUTL Records)

Kira: May Your Mind Explode A Blossom Tree (Stunt Records)

Margrete Grarup: Walk with Me (Storyville Records)

Johanna Elina: Belonging (Eclipse Music og DME)

Mette Juul: There is a song (Universal)

 

Årets Særudgivelse

Boujeloud: Candy Prince (Egen udgivelse)

Pasborg/Jobarteh: DUO (ILK)

Eggs Laid By Tigers: Live in Berlin (ILK)

I Think You’re Awesome: Books (Jaeger Community Music)

Niclas Knudsen: Guitar Inferno (Gateway Music)

 

Årets Danske Jazzkomponist

Aarhus Jazz Orchestra feat. David Liebman and Marilyn Mazur: Lars Møller’s ReWrite of Spring (DaCapo Records)

Eivør, Peter Jensen og DR Big Band, DR Vokalensemblet: At The Heart Of A Selkie (TUTL Records)

Jakob Buchanan: Requiem (Buchanan Records)

Kathrine Windfeld Big Band: Aircraft (Gateway Music)

Peter Danstrup: Sacrificed (ILK)

 

Årets Danske Jazzudgivelse

Aarhus Jazz Orchestra feat. David Liebman and Marilyn Mazur: Lars Møller’s ReWrite of Spring (DaCapo Records)

Girls In Airports: Fables (Edition Records)

Jakob Buchanan: Requiem (Buchanan Records)

Kathrine Windfeld Big Band: Aircraft (Gateway Music)

The Black Nothing: Paths (ILK)

 

Børnejazzprisen

Troldebierne

Univers På Vers

Jazz Five

 

Info

Danish Music Awards Jazz

Mandag d. 7. november 2016 kl. 19.30

Bremen Teater, København

Billetter: www.lidtmere.dk/dma2016

Info: www.dmajazz.dk