Glamourpuss: Ny bar med livemusik i København
CPH Gents med Kristor Lybecker Brødsgaard til en livesession på Glamourpuss.
Det seneste skud på stammen af barer der præsenterer livejazz er baren Glamourpuss på Åboulevarden.
På Glamourpuss vil de være med til at fremelske live optrædender i den københavnske barverden. Rygraden i musikprofilen stammer fra jazzmiljøet, men spreder sig også til de talentfulde kræfter på det rytmiske og klassiske konservatorium.
Fredage og lørdage har de helliget jazzen og de mange stilarter inden for denne genre. Alt fra klassiske jazztoner til klesmerinspireret musik og fra funky groove jazz til lounge jazz. Musikken spilles af etablerede kunstnere som både gør sig på den danske og udenlandske scene. Flere af kunstnerne har flere udgivelser bag sig.
Torsdage er forbeholdt studerende på de københavnske konservatorier samt ikke etablerede kunstnere. Musikken spænder bredere end jazzen og skal fungere som en platform, til at kunstnere kan udforske deres egne styrker og svagheder på scenen.
Barens mål er på sigt at kunne indgå samarbejder omkring live transmissioner, og de har talt med flere om at producere liveoptagelser på Glamourpuss til brug på deres kommende udgivelser.
Glamourpuss, Åboulevard 9 B 1635 København V
Kind Of Blue: www.kindofblue.dk
Evita Peron: www.evitaperon.dk
Cafe Intime: www.cafeintime.dk
Bartof Cafe: www.bartofcafe.dk
Cafe Den Blå hund: www.cafedenblaahund.dk







