Er du musiker, og kunne du tænke dig et sted at sælge dine plader, arrangere en koncert, holde din release eller bare en happening? Så har du muligheden for at melde dig ind i Homemade Records i København for 150 kr. om måneden.
Homemade Records er en forening bestående af prominete navne på den danske musikscene. Her kan nævnes navne som Niels Lyhne Løkkegård, August Rosenbaum, Frederik Lundin, Anders Provis, Søren Møller, Jacob Buchanan, Richard Andersson, Mads La Cour, Adam Pultz Melbye, Håkon Berre m.fl.
Foreningens medlemmer udgiver musik på labels som: Stunt, Barefoot Records, Blackout, Calibrated og Haitus m.fl. Flere udgivelser og medlemmer er blevet belønnet med priser ved DMA Jazz. Bl.a. Årets Nye Danske Jazznavn 2008, 2009 & 2010.
Medlemmerne skaber og dyrker på hver deres måde den smalle musik – altså musik der ikke har så stor kommerciel gennemslagskraft. Medlemmerne rider derfor i høj grad med på ”do it yourself” bølgen, hvor man selv står for alt vedrørende udgivelser. Der er altså i den grad tale om et idealistisk projekt. Homemade Records og butikken i Jægersborggade er en unik platform, hvor medlemmerne bidrager til en berigelse af musikmiljøet i København og i særdeleshed på Nørrebro. Det er foreningens vision at kunne vokse sig endnu større, så den drives af flere kunstnere på kryds og tværs af genrer.
Dermed er Foreningen Homemade Records et veritabelt kinderæg af musikalske muligheder:
· En musikalsk bred sammenslutning af komponister og improvisatorer, der arbejder med gennemarbejdet og afsøgende musik.
· Et idealistisk kollektiv på ca. 40 medlemmer der igennem kontigent og frivillig arbejdskraft, driver butikken Homemade Records i Jægersborggade, hvor de sælger deres egen musik.
· Et koncertsted for nutidig og innovativ musik
Foreningen har eksisteret i to år - dog kun et halvt år som den nuværende åbne forening. Homemade har markeret sig med at arrangere spændende events, releases og præsenteret et omfattende koncertprogram under Copenhagen Jazzfestival 2010, 2011 og 2012
Se anmeldelse fra Politiken: http://ibyen.dk/fokus/copenhagenjazzfestival/ECE1685107/spillestedstjek-lille-caf-har-et-stort-musikhjerte/
Er du musiker og interesseret i disse muligheder, så kan du melde dig ind i Homemade Records for 150,- om måneden. Tag kontakt til Morten Pedersen for at få mere information: mortenpeder@me.com
Homemade Reords
Adresse:
Jægersborggade 13 kld tv, 2200 København N
ons-fre 13-17, lør 11-15
Kontakt:
info@homemaderecords.dk
www.homemaderecords.dk