images

quote

"Music is the healing force of the universe" - Albert Ayler albumtitel fra 1969
  • Det længe ventede instruktør-lineup er nu på plads - og traditionen tro er der serveret lækkerier til jazz-folket. Afrobeat-legenden Tony Allen, et gensyn med Joe Lovano og fr. Silvano, trompet-fænomenet Dave Douglas og en række andre verdensnavne står klar til at give det danske jazzmiljø en ordentlig omgang inspiration, når Summer Session 2013 slår dørene op d. 4. august.
  • Multitalentet Tyshawn Sorey er ny Artist In Residence i Danmark i 2 måneder fra den 27. maj til den 11.august 2013. I denne periode vil han spille, undervise, dirigere, komponere og alt muligt andet i hele Danmark, og alle interesserede musikere har mulighed for at samarbejde med Tyshawn.
  • JazzDanmark lancerer nu Buzz-puljen, der skal skabe opmærksomhed omkring eksperimenterende jazz. Ligger du inde med en god idé til PR omkring en koncert, en release, en turné eller noget helt fjerde, kan du søge penge fra Buzz-puljen til at føre det ud i livet.
  • Spiller du koncerter i udlandet? Upload din tourplan til Live Jazz Danmark-app'en og nå smartphone-brugere over hele verden - også der hvor du turnerer.

Livejazz-konference i udviklingens tegn

I fredags afholdt JazzDanmark sin anden Livejazz konference for danske spillesteder og festivaler. Dagen bød på paneldebat, frokost-jazz, app præsentation og en masse networking.

 

For anden gang siden 2011, afholdt JazzDanmark sin Livejazz konference. Stedet var Dexter i Odense, hvor omtrent 50 repræsentanter fra store og små spillesteder og festivaler havde taget sig tid til en dag med publikumsudvikling i centrum.

 

Første halvdel af dagen bestod af to paneldebatter, hvor JazzDanmark havde inviteret en række kompetente folk fra både jazz- og teaterverdenen ind for at fortælle om, hvordan de i deres dagligdag arbejdede med publikumsudvikling. Hele dagens program blev faciliteret med kyndig hånd af Morten Nottelmann, der til daglig slår sine folder som konsulent hos Kaospiloterne i Aarhus.

 

Første panel bestod af Nanna Rohweder og Pernille Welent Sørensen, som begge har arbejdet med publikumsudvikling inden for teaterverdenen. Andet panel bestod af Jens Jepsen fra Buddhas Jazzklub, David Nejrup, som til daglig er leder af BørneJazzKlubben og Gustav Rasmussen musiker og iværksætter, som er ejer af konsulentvirksomheden Creative Business. Begge paneldebatter forløb med fin dialog mellem paneldeltager og konferencedeltagerne, hvor erfaringer og anekdoter blev delt. Mellem de to panelsessions var der indlagt tid til lidt uformel men alligevel organiseret networking for deltagerne.

 

Fra Gastronomi henover astronomi til teknologi

Dagens frokost blev suppleret med showcase med Ung Jazz vinderne, Andromeda. Bandet som allerede har godt gang i hjulene, var da også nogenlunde kendt blandt de forskellige arrangører, men det forhindrede ikke folk i at blive hængende til lidt sen frokost jazz. Andre brugte tiden til at trække lidt frisk luft i det våde fynske efterår eller småsludre med nogle af de andre deltagere.

 

Efterfølgende blev JazzDanmarks kommende app til smartphones, Live Jazz Danmark, præsenteret. Johan Stockmarr fra Softshag & Me, der sammen med JazzDanmark har udviklet app’en, fortalte om app’ens forskellige egenskaber, og der blev efterfølgende stillet spørgsmål fra salen til dens brug og funktionalitet.  

 

Endnu en networkingsession, opsamling på sidste års konference og en åben debat afrundede sammen med en fælles middag og efterfølgende koncert på Dexter dagen.

 

I det hele taget var det dejligt at se så mange arrangører tage sig tid til at mødes, lytte, lære, udveksle idéer og synspunkter, og ikke mindst måske forme nye relationer og samarbejder. JazzDanmark håber i hvert fald at se lige så mange ansigter til næste Live jazz konference.

 

Læs mere om Spillestedsnetværk

  • Spillestedsnetværk (14 marts 2012)
    Netværk for spillesteder, klubber, festivaler, promotere eller andre interessenter i live-jazzmiljøet.
  • Livejazz-konference med publikumsfokus (20 august 2012)
    Fredag d. 5. oktober 2012 afholder JazzDanmark LiveJazz-konference på Jazzhus Dexter i Odense. Fokus vil denne gang være rettet mod publikumsudvikling, og vi har inviteret en række kompetente...
  • JazzDanmark inviterer til LIVEJAZZ-konference (16 september 2011)
    Fredag d. 4. November inviterer JazzDanmark og Dansk Live alle danske jazzspillesteder og koncertarrangører til livejazz-konference i København. Konferencen kobles sammen med en spændende...