Musik er overalt!
Tidligere på året satte Creative Business, som led i en video-føljeton, sig for at undersøge, om en tilfældig gruppe af mennesker kunne lave musik sammen. Her bringer vi så anden del af den føljeton: Musik er overalt.
Creative Business har i en video-føljeton sat sig selv på prøve, når de i en række situationer efterprøver deres vigtigste antagelser. Idéen om, at musik (og musikalske processer) er overalt, er en hjørnesten for Creative Business' virke, der handler om at formidle musikkens potentiale for ikke-musikere.
I denne anden video prøver Creative Business på at finde musik og musikalitet helt uventede steder. Og på et kontor i København fandt de en eftermiddag i april et overraskende sammenspil af rytmer lavet af papir, saks, tastatur og meget andet. Beviset for påstanden finder Creative Business (100% videnskabeligt naturligvis) i at musik bliver til kommunikation, når man vælger at spille sammen - og på videoen kan man både se og høre hvordan den musikalske kommunikation fungerer.
Stifter Gustav Rasmussen forklarer: "Selv om man aldrig har spillet et instrument før, kan man sagtens komme til at opleve, hvordan man spiller sammen i et orkester. Følelsen af at swinge med andre og virkelig at lytte til hinanden, kan man sagtens opleve uden at have musikalske forudsætninger. Og det kan man tage med sig i sin dagligdag - fx på sin arbejdsplads"
Om Creative Business
Creative Business er stiftet i 2005 af musikerne Ketil Duckert og Gustav Rasmussen for at hjælpe virksomheder med at forbedre deres samarbejde og kreativitet gennem musik. De har fokus på dels at opleve musikken på egen krop og dels at italesætte oplevelsen, så den kan løfte sig ind i det daglige (sam)arbejde. Gennem deres forskellige workshops fokuserer de på at fremme intern kommunikation, relationer, skabe arbejdsglæde og skabe rammer for innovation og kreativitet. Udover at være daglige ledere af Creative Business er Ketil og Gustav også kendt for deres engagement i Danmarks første soundpainting orkester, Borderline Ensemble, samt i andre musikalske projekter af vidt forskellig karakter.
Følg deres blog på: www.creativebusiness.dk/blog-vanebryderen
Følg dem på facebook: www.facebook.com/creativebusinessdk
Creative Business' hjemmeside finder du HER.







