Hovedbillede
Billede
elenasetien
Titel

Spotlight på kvinder i musik i hele landet!

Dato
Intro

80 % er mænd. 20 % er kvinder, så konkrete er tallene, når blikket retter sig mod rytmisk musik i Danmark. Nu sætter Spil Dansk og JazzDanmark temaet under lup og med overskriften "Kvindelige Forbilleder" gennemføres 24 arrangementer over hele landet i dette efterår!

Waves
Indhold

80 % er mænd. 20 % er kvinder, så konkrete er tallene, når blikket retter sig mod rytmisk musik i Danmark. Nu sætter Spil Dansk og JazzDanmark temaet under lup, og med overskriften "Kvindelige Forbilleder" gennemføres 24 arrangementer over hele landet i dette efterår!

 

"Kvindelige Forbilleder" tilbyder en anderledes oplevelse og er lige dele artisttalk og koncert. Det er en unik chance for at få indblik i kvindelige forbilleders processer, virke og kunst, samtidigt med at musikken og koncerten er i centrum. Arrangementerne præsenterer kvindelige kunstnere i alle genrer fra jazz til pop til rock, fra popstjerner som Ihan Haydar fra L.I.G.A og Ida Wenøe kendt fra Boho Dancer over indie-ikoner som Jomi Massage og dygtige jazz-musikere, hvor der blandt mange kan nævnes Christina von Bülow og Sidsel Storm.

Eksponering af mangfoldigheden

I samarbejde med World Music Denmark, SNYK og Rosa har JazzDanmark og Spil Dansk kickstartet projektet "Kvindelige Forbilleder" for at eksponere den enorme mangfoldighed i feltet af kvindelige musikere i dansk musikliv: ”Debatten er ofte blevet tabt i kvotienter. Vi vender skuden! Publikum derude i det danske land skal  møde, lytte og lære om og af den kvindelige musiker. Det er tid til, at debatten fører til konkrete initiativer, og derfor er dette projekt stablet på benene og rammer både efterskoler, gymnasier og spillesteder” siger Ricco Victor, direktør for Spil Dansk.

I 2012 blev rapporten ”Kønsbalancen i rytmisk musik” offentliggjort, den viser en fordeling af 80% mænd og 20% kvinder i branchen, og tendensen er i dag uændret: ”Erfaringen fra musikskolerne peger på, at mange piger, der spiller et instrument, holder op med at spille, når de bliver 12-13 år. Det kan der være mange årsager til, én af dem kan være manglen på kvindelige forbilleder. Men der er masser af fantastiske kvindelige musikere i Danmark, og det prøver vi at synliggøre med dette projekt” siger Lars Meiling fra JazzDanmark. Dette initiativ skal prikke til debatten om den markante skævridning i rytmisk musik, samtidigt med at der præsenteres topklasse kunstnere.

Initiativet markeres desuden af en storstilet temadag på Stengade i København, hvor "Kvindelige Forbilleder" fejres med et heldagsarrangement i Spil Dansk ugen d. 29 oktober. 

Hvad: Kvindelige Forbilleder

Hvor:  24 kommuner i hele landet

Hvornår: fra 6 okt. -20. nov. 

Arrangementer:

06/10/14: Ihan Haydar, Lolland Musikskole, Musikhuset - 17.00, Lolland

07/10/14: Sidsel Storm, 10.klassecentret - 09.15, Solrød

08/10/14: Christina von Bülow, Middefart Musikskole - 19.30, Middelfart

20/10/14: Jomi Massage, Den Rytmiske Højskole - 14.00, Odsherred

23/10/14: Makiko Hirabayashi, Midtsjællands Gymnasium - 15.00, Faxe

23/10/14: Ida Wenøe, ( 1. job) Spillestedet Generator - 19.00, Ringkøbing-Skjern

25/10/14: Elena Setien, Tapperiet - 19.00, Køge

28/10/14: Lotte Anker, Flakkebjerg Efterskole -19.00, Slagelse

29/10/14: Signe Juhl,  Nordby Skole - 11.30, Fanø

29/10/14: Maria Faust, Campus Varde -12.30, Varde

29/10/14: Helle Hansen, Kultursalen, Rødding Center - 19.00, Vejen

30/10/14: Mette Juul, Plantagehuset - 20.00, Thisted 

30/10/14: Lisbeth Diers, Høng Gymnasium, Kalundborg

30/10/14: Ida Wenøe  (2. job), Kulisselagret - 20.00, Horsens 

30/10/14: Rikke Lie Flensburg, Frederiksberg Gymnasium - 11.00, Frederiksberg

30/10/14: Gunni Torp, Roskilde, Katedralskole - 10.00, Roskilde

30/10/14: Mette Marie Ørnstrup, Herning Bibliotek, Østergade 8, Herning

31/10/14: Live Foyn Friis, Lemvig Gymnasium - 12.00, Lemvig

04/11/14: Søs Gunver Ryberg, Rødkilde Gymnasium - 14.00, Vejle

05/11/14: Signe Bisgaard, Viborg Katedralskole - 12.15, Viborg

05/11/14: Ane Østergaard ( Band Ane), Walthers Musikcafé - 20.00, Skanderborg

06/11/14: Randi Pontoppidan, Furesø Musikskole, Furesø

14/11/14: Channe Nussbaum,Brøndbyvester skole -  kl 12:15, Brøndby

20/11/14: Pernille Bevórt Aabenraa Musikskolen, Aabenraa 

OBS:

29/10/14 Temadag "Kvindelige Forbilleder"- Spillestedet Stengade, København 12-00. Kvindelige Forbilleder med Una Skott (Telérouge), Jomi Massage, Er de sjældne, Selvhenter, Ladybox. Paneldebat 'Hvad er vigtigst - kønnet eller kunsten?' med b.la. Carl Christian Ebbesen, Anya Mathilde Poulsen modereret af Gertrud Højlund.