Hovedbillede
Billede
brianblade 1
Titel

Summer Session er tilbage!

Dato
Intro

De sidste brikker er på plads for verdens bedste stævne for musikere, Summer Session på Vallekilde Højskole fra den 3.-10 august. I år kan vi bl.a. præsentere navne som trommeslageren Brian Blade, trompetisten Avishai Cohen, den brasilianske sangerinde Rosa Passos og den norske pianist Jon Balke. Tilmeldingen til Summer Session er åben!

Waves
Indhold

Nu kan vi ikke holde på hemmelighederne længere. Det fulde line-up til dette års Summer Session er færdigt, og resultatet er i al beskedenhed fremragende.

Nikolaj Hess har sammen med AC og Mikkel Hess kæmmet musikbranchen med en tættekam for at finde de bedst mulige instruktører til dette års stævne. De er kommet frem til en fin og varieret blanding af vanvittig dygtige musikere. Summer Session 2014 løber af stablen fra den 3. til den 10. august og vil udover en række internationale kapaciteter traditionen tro byde på masterclasses, unikke koncerter, late night jams, midnats-biograf, bordtennis, virkelig god mad en fantastisk stemning og meget, meget mere.

I 2014 bliver de 7 combos ledet af følgende instruktører:

Brian Blade (drums)

Tony Scherr (bass, guitar, vocal)

Rafael Barata (drums) & Daria Saboia (vocals)

Jon Balke (piano)

Greg Osby (sax)

Avishai Cohen (trumpet)

Jamaaladeen Tacuma (bass)

Læs mere om alle instruktørerne HER.

Det daglige program
Alle bor på den samme højskole, spiser i samme kantine og hænger ud sammen hver dag i en uge. Hver dag på Summer Session starter med brunch fra 9-11. Alle musikere deltager i en combo (sammenspilsgruppe), der hver har en instruktør tilknyttet. De enkelte combos øver hver dag fra kl. 11.30-16.30, med en times frokostpause fra 14-15. I den sidste time er der "rotation", hvor instruktørerne besøger en anden combo på skift. Hver aften vil der også være noget på programmet, hvad enten det er masterclasses eller lærerkoncert. Men en vigtig del af Summer Session stævnet er også de jamsessions, der foregår rundt omkring på højskolen i løbet af aften og nattetimerne.

Der vil i år også være særlige overraskelser, og vi kan også love, at der kommer prominente gæstelærere! 

Du kan se en kort film fra Summer Session 2013 her:

Video URL

Ansøgning og betaling
Der er plads til omkring 60 elever fordelt på 7 combos. Deadline for ansøgning til Summer Session er d. 22. maj 2014, og ansøgere får besked om, hvorvidt de er kommet med eller ej, senest d. 2. juni.

Deltagerbetalingen er 5.600,- som dækker kost, logi og al undervisning. For musikere der ikke bor i Danmark koster stævnet 6.500,-

Du kan læse mere om Vallekilde Højskole HER.

Deadline for ansøgning er den 22. maj 2014.

Hvis du har nogen spørgsmål så send en mail til projektleder Lars Meiling på lm@jazzdanmark.dk