Hovedbillede
Billede
JazzCamp for Piger - Køge-15 1
Projektets titel

JazzCamp for Piger

Resume

 JazzCamp for Piger er et musik- og improvisationskursus for piger i alderen 10-15 år, der foregår i hele Danmark i samabejde med landets musikskoler- og institutioner.

Waves
Indhold

Kort om JazzCamp for Piger

JazzCamp for Piger er for piger i alderen 10-15 år, der har lyst til at blive undervist i jazz og improvisation og spille sammen med andre. Projektet finder sted hvert år i den første uge af skolernes sommerferie (mandag-torsdag) på musikskoler i hele landet.

En landsdækkende succes

Formålet med campen er at bidrage til at genoprette den skæve kønsbalance i rytmisk musik, og midlet er en indsats, der involverer både piger, musikskoler og det musikpolitiske bagland med værdier som vovemod, fællesskab og eksperimenter i højsædet.

Baggrunden for stævnet er en rapport om kønsbalancen i det rytmiske musikmiljø, der blev udarbejdet i 2011 og siden har fået tilnavnet “80/20 rapporten”, fordi den viser en fordeling på ca. 20 % kvinder og 80 % mænd i musikbranchen. Der er specielt mangel på piger, som spiller et instrument. JazzCamp for Piger er et forsøg på at rette op på dette ved at sætte tidligt ind i pigernes musikalske udvikling og give dem mulighed for at udforske andre instrumenter og musikgenrer, end dem de oftest beskæftiger sig med.

Pigerne oplever på JazzCamp for Piger at blive en del af et dedikeret fællesskab, hvor de kan udfolde sig musikalsk, møde ligesindede, prøve kræfter med nye instrumenter og improvisere. De første camps fandt sted i 2014. Efter mange positive tilbagemeldinger og resultater er projektet vokset, og rummede i 2019 over 200 piger fordelt på 13 byer i hele Danmark fra Hjørring til Amager.

Kompetent undervisning og inspirerende forbilleder

Hvert hold får tilknyttet en kompetent instruktør. Som instruktør ansættes en kombination af erfarne musikskolelærere og professionelle musikere, af begge køn. Inden camp-forløbene tager underviserne på en fælles dagsworkshop for at dele erfaringer og metoder på tværs af landet.

Video URL
I løbet af JazzCamp for Piger 2017 blev der optaget en række små film, som kan give et indblik i campens form. Se med her.

 

Mere info

Arrangørerne bag JazzCamp for Piger har siden 2014 været JazzDanmark og Copenhagen Jazz Festival i samarbejde med musikskoler  og -institutioner landet over. Siden 2020 er står JazzDanmark alene bag projektet. 

Du kan altid kontakte projektkoordinator Kristoffer Juel på jazzcamp@jazzdanmark.dk eller projektleder Agnete Seerup på agnete@jazzdanmark.dk, hvis du vil vide, om der er en camp nær dig, hvis du er interesseret i at være vært eller har andre tanker om projektet.

Hjemmesiden www.jcfp.dk er opdateret om kommende aktiviteter.
 

Kontakt
Navn
Camilla Juul Kjærgaard
Yderligere
Projektkleder
E-mail
camilla@jazzdanmark.dk
Støttet af
Gad Andresen Fonden
Gangstedfonden
Nordisk Kulturfond og 
KODA Kultur
Samarbejdspartnere
Copenhagen Jazz Festival