Notice: Function _load_textdomain_just_in_time was called incorrectly. Translation loading for the acf domain was triggered too early. This is usually an indicator for some code in the plugin or theme running too early. Translations should be loaded at the init action or later. Please see Debugging in WordPress for more information. (This message was added in version 6.7.0.) in /home/834073.cloudwaysapps.com/cpqwfthfgd/public_html/wp-includes/functions.php on line 6121
Unge piger indtager øvelokalerne i hele Danmark på 10. år - Jazz Danmark

Nyhed • 03.06.2024

Unge piger indtager øvelokalerne i hele Danmark på 10. år

Unge piger indtager øvelokalerne i hele Danmark på 10. år

Fra 1. – 4. juli kan du finde improvisation og jazz i øvelokalerne fra Aalborg til Vordingborg, når JazzCamp for Piger samler hundredevis af unge piger i bands, hvor de skal lære at improvisere og skrive musik selv. I år er det 10 år siden, JazzCamp for Piger fandt sted for første gang. Siden er projektet vokset langt ud over Danmarks grænser til Canada, England, Irland, Belgien, Polen, Sverige, Finland og Tyrkiet. I Danmark bliver JazzCamp for Piger i 2024 afholdt på 11 musikskoler fordelt over hele landet.

“But perhaps the most important lesson for the students at Jazz Camp for Girls is that there is a place for them in jazz at all.”

New York Times

Fællesskab og anti-perfekthedskultur

Pigerne oplever et sjovt og dedikeret fællesskab, og improvisation har vist sig som et effektivt værktøj til musikundervisning af børn og som en vigtig modvægt til den nulfejlskultur, der opleves af mange af pigerne i deres hverdag.

Samarbejde med 11 musikskoler i Danmark

I Danmark bliver JazzCamp for Piger i 2024 afholdt på 11 musikskoler fordelt over hele landet; Aarhus Musikskole, Musikhøjskolen Frederiksberg, Holstebro Musikskole, Holbæk Kulturskole, Kulturskolen Kolding, Rytmisk Center København, Odense Musikskole, Den Kreative Skole i Silkeborg, Vordingborg Musikskole, Aalborg Kulturskole og Kulturskolen Esbjerg.

JazzCamp for Piger er en international anerkendt succes

Efter at være etableret succesfuldt i både Danmark, Sverige, Finland, Polen og England vokser JazzCamp for Piger i disse år langt ud over Europas grænser. I 2023 blev projektet lanceret i både Canada og Tyrkiet, og i 2024 udvider vi netværket med Handelsbeurs i Belgien. Læs reportagen fra JazzCamp for Girls i København i New York Times.

Vi oplever i disse år stor efterspørgsel på JazzCamp for Piger i både Danmark og udlandet. Det er fantastisk, at flere får øjnene op for, at improvisation og musikalske fællesskaber kan gøre en stor forskel for pigernes selvtillid og lyst til at kaste sig ud i at spille rytmisk instrumenter i et band. Det har vi brug for, når vi ønsker os en bedre kønsbalance i musik. Jazzen tilbyder en helt unik mulighed for at kaste perfekthedskulturen på porten og mærke sin egen kreativitet gennem fri improvisation.

Agnete Seerup, projektleder

H.M. Kong Frederik oplevede Jazz Camp for Piger ved sit besøg i Polen

Ved det danske statsbesøg i Polen blev JazzCamp for Piger overværet af blandt andre H.M. Kong Frederik 10., samt et større udvalgt af embeds-, kultur- og erhvervsfolk fra både Polen og Danmark. Læs mere om det her.

Om JazzCamp for Piger

JazzCamp for Piger er en landsdækkende række af camps for piger fra 3.-9. klasse. Projektet startede i 2014 i samarbejde med Copenhagen Jazz Festival som resultat af “80/20 rapporten”, der påviste, at kun 20% af musikbranchen bestod af kvinder.

Praktisk info:

  • Mandag den 1. juli – torsdag den 4. juli 2024.
  • Alle dage kl. 10.00-15.00 + koncert for forældre og søskende om torsdagen kl. 15.00.
  • TILMELDING VIA WWW.JCFP.DK
  • Kun for piger inkl. børn, der opfatter sig selv om piger, og som går i 3.-9. klasse.
  • Du kan være begynder eller øvet, og du kan enten medbringe dit eget instrument eller prøve kræfter med et helt nyt.
  • Hver camp består af to hold á 6-8 elever med hver sin underviser.
  • Pris pr. deltager 400 kr., som betales direkte til den musikskole, hvor jazzcampen finder sted.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte

Agnete Seerup

Kommunikations- og souschef

+45 33 45 43 09

agnete@jazzdanmark.dk