Hovedbillede
Billede
JazzPoster1
Titel

Copenhagen Jazz Festival præsenterer navne og nye plakater

Dato
Intro

Wayne Shorter, Anoushka Shankar, Tony Allen, og Brian Blade, er de første navne, Copenhagen Jazz Festival har offentliggjort, forud for den 34. udgave af festivalen, der finder sted fra den 6. til den 16. Juli

Waves
Indhold

Årets Copenhagen Jazz Festival program er så småt på vej ud af støbeskeen. I torsdags kunne festivalen således allerede præsentere de første navne, samt hele tre festivalplakater.

Copenhagen Jazz Festival lægger an til take-off, hvad program-delen angår. Tenorsaxofonisten Wayne Shorter (US), sitarfænomenet Anoushka Shankar (IN) og det stilskabende afrobeat-ikon Tony Allen (NG), er de første navne festivalen har offentliggjort, forud for den 34. udgave af festivalen, der finder sted fra den 6. til den 16. Juli.

Årets plakat

Samtidig med offentliggørelse af navnene, kunne festivalen også fremvise årets festival plakat, der i år er designet Leo Scherfig. De tre plakater skal tilsammen give et samlende udtryk , som repræsenterer et tværgående visuelt improvisationstema, der også vil præge årets festival.

”Leo Scherfig har skabt årets plakatmotiver, der består af tre improvisatoriske øjebliksbilleder. Årets motiv peger således ud over plakaten, som et enkelt værk og festivalplakatens ramme og historik, og illustrerer en ny visuel dimension, som man vil kunne støde på under dette års festival. Idéen er, at tilføre udvalgte koncerter et visuekt, improvisatorisk element i form af kreative vj’s, lysdesignere og videokunstnere, som vil interagere med - og forhåbentlig forstærke – den improvisation, som repræsenterer jazzens, og dermed festivalens, bankende hjerte,” siger festivalleder Signe Lopdrup.

Festivalplakat-traditionen har været en fast bestanddel af Copenhagen Jazz Festival og dermed Københavns bybillede siden 1980. Forskellige plakatkunstnerne har gennem årene udviklet festivalens visuelle udtryk.

Det er anden gang i festivalens nyere historie, at Copenhagen Jazz Festivals plakat er lagt i hænderne på en grafiker, idet Jonas Hecksher fra bureauet E-types i 2006 tegnede Copenhagen Jazz Festivals profil og skabte årets festivalplakat. De seneste år har Kasper Eistrup (2008), Tal R (2009), Søren Solkær Starbird (2010) og Kirstine Roepstorff (2011) været med til at genopfinde festivalplakaten, der i år vil få tilført live-elementet og dermed blive mere levende og til stede under selve festivalen. Man har kun én gang tidligere haft mere end én festivalplakat, og det var i 2010, hvor fotografen Søren Solkær Starbird lavede to fotoplakater i hhv. cyan og magenta med collageelementer. 

Saxofon, sitar og afrobeat

Wayne Shorter, der regnes som en af jazzhistoriens mest betydningsfulde saxofonister, behøver ikke megen nærmere introduktion. Wayne Shorter Quartet, - Wayne Shorter, Danilo Perez (piano), John Patitucci (bas), Jorge Rossy (trommer) - kan opleves i Det Kgl. Teaters Gamle Scene den 10. juli.

Sitar-fænomenet Anoushka Shankar, datter til legendariske Ravi Shankar, er et af de helt store verdensmusiknavne i disse år. Hun har formået at tage den klassiske sitar-tradition i helt nye retninger uden at miste sine rødder i den traditionelle indiske musik. Anoushka Shankar spiller den 8. juli i Koncerthuset.

Den amerikanske jazztrommeslager Brian Blade med sit Brian Blade and The Fellowship Band giver den 8. juli koncert på Betty Nansens Teatret. Det er Valby Summer Jazz der arrangerer koncerterne på Betty Nansens Teatret. Den lille "festival i festivalen" udvider således, så de både har koncerter i Prøvehallen i Valby og på Betty Nansens.  Brian Blade (f. 1970) er en af jazzverdenens mest anerkendte yngre trommeslagere. Han har bl.a. været fast mand i Herbie Hancocks band samt arbejdet med Daniel Lanois, Joni Mitchell, Bob Dylan, Wayne Shorter, Seal, Bill Frisell og Emmylou Harris. Blade kommer til Frederiksberg med sit Fellowship Band, som består af Melvin Butler (tenorsax og sopransax), Myron Walden (altsax og basclarinet), Jon Cowherd (klaver), Chris Thomas (bas), Brian Blade (trommer).

Nigerianske Tony Allen er blevet beskrevet af Brian Eno som ”possibly the best drummer who ever lived”. Sammen med Fela Kuti, i hvis legendariske band Africa ´70 Allen op gennem 1970’erne var trommeslager og musisk leder, regnes han for ophavsmanden til fænomenet afrobeat.

Allen kastede sig først over trommerne som 18-årig og startede således på instrumentet meget senere end mange andre store trommeslagere. De seneste år har Allen indgået i flere musikalske samarbejder, hvoraf det mest kendte nok er supergruppen The Good, The Bad, and the Queen med Blurs Damon Albarn på vokal, The Clashs Peter Simonon på bas og The Verves Simon Tong på guitar.  Tony Allen spiller i Store Vega, datoen er endnu ikke oplyst, så hold øje med hjemmesiden.

Resten festival-programmet vil blive offentliggjort løbende.

Mere info om Copenhagen Jazz Festival finder du HER.