Musikerstafetten er et initiativ bestående af lukkede møder i et fortroligt rum, hvor musikerne kan sparre med hinanden om aktuelle dilemmaer, erfaringer, arbejdsmetoder og muligheder, og hvor JazzDanmark både kan suge til sig og bidrage med viden.
Der er 6-8 musikere og 1-2 repræsentanter fra JazzDanmark med til hvert møde.
Musikerstafetten er musikernes mulighed for at udveksle erfaringer og dele viden, samt mødes på tværs og snakke om løst og fast musikere imellem. Musikerstafetten har eksisteret siden 2019 og der afholdes årligt omkring 10 møder. Langt over 100 danske jazzmusikere har allerede været med og tilbagemeldingerne har været positive.
De fleste møder afholdes på JazzDanmarks kontor imens nogle af møderne afholdes i Danmarks andre store byer. |