Her er de nominerede til årets Danish Music Awards Jazz
Vi afslører nu de nominerede til Danish Music Awards Jazz 2015, som i år foregår på Bremen Teater d. 30. november.
Den 30. november 2015 åbner Bremen Teater i København dørene til årets Danish Music Awards Jazz. De nominerede er nu offentliggjort.
Årets store prisuddelingsfest for den danske jazzscene nærmer sig, og sløret er nu løftet for de 32 nominerede i showets seks hovedkategorier. Når vinderne skal kåres ved Danish Music Awards Jazz den 30. november 2015, har du mulighed for at være blandt de 650 gæster i salen på Bremen Teater eller for at lytte med i radioen.
Fra Bach til big band
Blandt de nominerede til hovedkategorien Årets Danske Jazzudgivelse finder man en række erfarne artister som Carsten Dahl med sine fortolkninger af Bach, Claus Waidtløw sammen med big bandet The Orchestra og den eksperimenterende saxofonist Lotte Anker, men også yngre kræfter som Snorre Kirk, Simon Toldam og Jakob Bro. Sangerinden Live Foyn Friis og bandet Horse Orchestra er blevet nomineret i flere kategorier og repræsenterer begge friske bud på ny "hybridjazz", der blander genrer og udtryk.
Alle de nominerede artister er blevet udvalgt af et akademi bestående af 18 musikere og branchefolk fra ind- og udland. De har hver især lyttet 150 udgivelser igennem og derefter stemt på deres favoritter over flere omgange.
Aftenens program
Udover prisuddelingerne i de seks kategorier vil også vinderne af ’Live Jazz Danmark Prisen’ og DR’s lytterpris ’P8 Jazz-prisen’ blive kåret.
På scenen kan du blandt andet opleve DR Big Bandet uropføre helt ny musik af saxofonist Maria Faust, der var dobbelt prismodtager ved sidste års DMA. Også de anerkendte Hess-brødre spiller i en triokonstellation, og Ibrahim Electric får besøg af en af dansk jazz’ koryfæer, Palle Mikkelborg.
Radiovært Stine Danving og Master Fatman styrer slagets gang sammen med den danske beatpoet Claus Høxbroe.
Vil du med?
Jazzinteresserede fra hele landet kan opleve showet på DR P8 Jazz, der sender live hele aftenen. Du har også mulighed for at købe billetter. Kun 200 er sat til salg, så det er først til mølle. Følg linket HER.
Danish Music Awards Jazz 2015
Bremen Teater, Nyropsgade 39, 1602 København V
Mandag den 30. november kl. 19.30 (dørene åbner 18.30)
Åben efterfest i Bremen Teaters foyer med Jazz Five kl. 22.00-
Line-up: Maria Faust / DR Big Bandet / Ibrahim Electric / Anders Christensen / Selvhenter / 3 x Hess / Palle Mikkelborg / Tuesday Night Brass Band / Claus Høxbroe / Jazz Five
Og de nominerede er…
Årets Danske Jazzudgivelse:
Carsten Dahl: Goldberg Variations (Tiger Music)
Claus Waidtløw & The Orchestra feat. Jeff Ballard: Playhouse (Gateway)
Jakob Bro: Gefion (ECM)
Lotte Anker: What River is This (ILK)
Simon Toldam Trio: Kig Op 15 (ILK)
Snorre Kirk: Europa (Calibrated)
Årets Nye Danske Jazznavn:
Bjørn Ingelstam: Fiol Sessions (Fiol Optik)
Horse Orchestra: Living the Dream (Barefoot Records)
Jakob Sørensen: Bagland (Jaeger Community Music)
Mathias Heise Quadrillion: Sudden Ascent (Giant Sheep Music)
The Embla: The Embla (Okkilok Music)
Årets Danske Vokaludgivelse:
Birgitte Soojin: Put The Blame On Me (High Low Records)
INDRA: Heartland (Impulse)
Live Foyn Friis: Running Heart (Curling Legs)
Marie Fisker og Kira Skov: The Cabin Project (Stunt)
Sinne Eeg – Thomas Fonnesbæk: Eeg – Fonnesbæk (Stunt)
Årets Særudgivelse:
Carsten Dahl: Goldberg Variations (Tiger Music)
Eliel Lazo & The Cuban Funk Machine feat. Bob Mintzer: Eliel Lazo & The Cuban Funk Machine (Stunt)
Horse Orchestra: Living the Dream (Barefoot Records)
Live Foyn Friis: Running Heart (Curling Legs)
Rune Funch: Picture Music (Zentropa Music – Gateway)
Årets Danske Jazzkomponist:
Carsten Dahl for Carsten Dahl: The myth & The moth (Tiger Music)
Claus Waidtløw for Claus Waidtløw & The Orchestra feat. Jeff Ballard: Playhouse (Gateway)
Jakob Bro for Jakob Bro: Gefion (ECM)
Lotte Anker for Lotte Anker: What River is This (ILK)
Per Møllehøj for Per Møllehøj: A Brother and a Sister (Gateway)
Signe Bisgaard for Signe Bisgaard: Meander (Finland Records)
Simon Toldam Trio for Simon Toldam Trio: Kig Op 14 (ILK)
Børnejazzprisen:
Martini’s for Børn
Univers På Vers
Slickard Nickson & Cheese-A-Lot