Hovedbillede
Billede
Titel

JazzDanmark lancerer Streamingtjenesten

Dato
Intro

Planlægger du at livestreame en koncert eller mangler du en god videosession til dit pressekit? Nu kan du låne udstyr til videoproduktioner hos Jazzdanmark i det nyopstartede projekt Streamingtjenesten. Projektet er medfinansieret af Augustinus Fonden.

Waves
Indhold
Streamingtjenesten går i al sin simpelhed ud på, at man som musiker eller koncertarrangør kan søge om at låne et komplet mobilt video- og lydstudie til at producere livestreams og videosessions i god kvalitet. Formålet med Streamingtjenesten er at give danske jazzmusikere mulighed for at præsentere deres musik i høj kvalitet online samt at optimere deres pressekit med en god video-session.

Impro-trioen The Moms lavede livesession med Streamingtjenesten under vores testperiode
Foto: JazzDanmark

Få hjælp af en professionel tekniker

For at garantere den gode kvalitet udbydes omtalte udstyr med en lønnet tekniker og streamingafvikler, som ved hvordan teknikken skal håndteres, og som kan vejlede jer i, hvordan I skal gribe formatet an, så I kan fokusere på musikken. Efter du har udfyldt ansøgningsskemaet nederst i dette nyhedsbrev, kontakter vi dig og koordinerer jeres datoer med vores teknikerhold.

Efter koncerten modtager i en .zip-fil med jeres stream i høj kvalitet og samtlige video- og lydspor, som I selv kan mixe og masterere og bruge til en videosession. 

JazzDanmark råder over mobile studier i København og Aarhus. I resten af landet har vi entreret med i forvejen eksisterende set-ups om en låneaftale, således at musikere i hele Danmark kan få glæde af projektet.

Streamingtjenesten ligger i forlængelse af JazzDanmark-projektet Baggårdsjazz.
Her har Joachim Knop lånt udstyret til sin baggårdskoncert
Foto: JazzDanmark

Ansøg om at bruge Streamingtjenesten

Der er indtil videre midler til at sende teknikere ud til 45 koncerter. Midlerne fordeles efter først til mølle-princippet. Det er en forudsætning for at kunne gøre brug af tilbudet, at ansøger er professionelt udøvende musiker og har relation til det danske jazzmiljø. 
Vi behandler din ansøgning indenfor 3 hverdage. Er der flere om buddet på enkelte dage, vil vi tage kontakt med henblik på at finde en ny dato for begge ansøgere.
Oplever vi større efterspørgsel end vi kan imødekomme, vil vi prioritere ansøgere med bred diversitet og velbegrundet motivation.

Følgende vilkår gør sig gældende
  • De mobile video-studie er placeret hos JazzDanmark på Onkel Dannys Plads i København (tilgængeligt nu) og i Aarhus (tilgængeligt primo august).
  • Til interesserede i resten af landet har vi allieret os med en række professionelle aktører i hhv. Aalborg, Kolding og Ribe, så musikere og arrangører i hele Danmark kan søge om deltagelse i projektet. Vores samarbejdspartnere har selv faciliteter, udstyr og tekniker til rådighed, som kan hjælpe dig med at gennemføre en vellykket videoproduktion.
  • JazzDanmark stiller ikke faciliteter til rådighed, så musikerne skal selv finde lokaler til optagelse af koncerten.
  • Afhentning og aflevering af udstyret er ansøgers ansvar.
  • Ved afhentning underskrives tjekliste over det lånte udstyr, og det er låners ansvar, at udstyret kommer retur med de samme kabler, som da det blev lånt.
  • I tilfælde af ødelagte eller bortkomne genstande dækker låner udgifter til genanskaffelse eller reparation.
  • Streamingtjenestens teknikere har selv computer til optagelse og afvikling af koncert til rådighed
Det er også muligt at låne udstyret helt eller delvist uden tekniker. Det kan du læse mere om her, hvor du også kan se en liste over det udbudte udstyr. 

Søg om deltagelse i projektet her

 


 

Billede
Kontakt
Navn
Martin Jensen
Yderligere
Projektleder
E-mail
martin@jazzdanmark.dk