Hovedbillede
Billede
Johan Bylling Lang
Titel

Johan Bylling Lang anbefaler sommerens bedste jazzoplevelser

Dato
Intro

Sommeren bliver fyldt med musik og i hele landet kan man opleve festivaler, koncertrækker og arrangementer - både indendørs og under åben himmel. Vi har bedt en række musikere og jazzelskere om, at give deres bud på sommerens bedste jazzoplevelser.

Waves
Indhold

Johan Bylling Lang er en dansk jazzsaxofonist, der har opnået stor anerkendelse især indenfor stilarterne blues og funk. De sidste 10 år har han spillet med alverdens bands i ind- og udland, bl.a. Tivoli Big Band og Monday Night Big Band samt egne projekter som Jazz Five, Tuesday Night Brass Band og Babylove & the van Dangos, som han har udgivet en lang række albums med. Og så står han bag Fringe Jazz Fest, der i år løber af stablen 9. - 12. juli. Vi har spurgt Johan om hvilke jazzkoncerter, man ikke må gå glip af denne sommer.

Hvilke 3 jazzoplevelser vil du anbefale i den kommende tid?

Generelt vil jeg bare anbefale at gå ud og høre så meget musik som muligt, men hvis jeg skal vælge 3 koncerter ud, så skal det være:

Wonderbrazz i Krøgers Have fredag d. 10. juli kl. 18:00

Snorre Kirk Kvartet på Drop Inn, lørdag d. 11. juli kl. 19.30 

SP, Just og Frost intimkoncert på Mojo, lørdag d. 11. juli kl. 20:00
 

Hvorfor er det så fedt at gå til jazzkoncerter?

Jazzen er helt speciel i sit møde med publikum. Der er ikke noget filter og spontanitet, kreativitet og spilleglæde strømmer fra scenen og direkte til publikum. Når publikum er med, så opnår man en fantastisk vekselvirkning. Et unikt gåsehudsfremkaldende øjeblik, hvor det hele smelter sammen.

Johan anbefaler Wonderbrazz i Krøgers Have d. 10. juli 

Hvad er vigtigst for dig når du går til jazzkoncerter om sommeren?

Det hele skal helst spille sammen. Jeg går nok først og fremmest efter at høre nogle af mine dygtige instrument-kollegaer, som jeg er fan af. Det kunne være f.eks. Christina Von Bülow eller Fredrik Lundin. Men en fed venue går jeg heller ikke af vejen for. Man skal jo også ud og opleve noget musik, man ikke kender. Gerne i godt selskab.


Hvor kan man opleve dig?

Jeg skal spille 12 gange i perioden, hvor Copenhagen Jazz Festival plejer at ligge. Blandt andet en række koncerter med sangerinde Tricia Boutté fra New Orleans som solist: 

Fringe Jazz Fest på Charlie Scott's med Tuesday Night Brass Band, d. 9. juli kl. 15:00   

Havejazz i Brønshøj med et band, jeg har sat sammen d. 11. juli kl. 12:00

Fringe Jazz Fest på Charlie Scott's med Jazz Five, samme aften d. 11. juli kl.18:00 

På livejazz.dk kan du få et overblik over jazzkoncerter i hele Danmark. Lige nu er der mere end 500 koncerter i den gratis, online kalender

Følg med på Live Jazz Danmarks Facebookside hvor du kan få anbefalinger, guides og deltage i konkurrencer hele sommeren.

Johan Bylling Lang