Kom til netværksmøde med polske musikere og branchefolk ved DKPL22
JazzDanmark inviterer dig til at deltage i en projektudviklingsworkshop i forbindelse med det transnationale projekt DKPL22 den 18. maj 2022 klokken 13.00-16.00. Workshoppens formål er at styrke den allerede stærke jazzforbindelse mellem Danmark og Polen.
DKPL22 Project Bridge
JazzDanmark har, i samarbejde med Kultur(a), Polish Danish Jazz Days, den polske ambasade i Danmark og Huset, inviteret polske musikere og branchefolk fra festivaler, spillesteder og medier, til at deltage i DKPL22 Project Bridge, hvor JazzDanmark faciliterer en workshop for polske og danske branchefolk.
På workshoppen vil der være en række inspirationsoplæg, hvor du vil høre om projekter, der succesfuldt er blevet eksporteret til Polen samt mulige projektsamarbejder. På baggrund af disse oplæg faciliterer JazzDanmark en workshop, hvor der vil være mulighed for at udforske samarbejdsmuligheder, fælles interesser og udveksling af projektidéer.
DKPL22 Project Bridge
- Hvad: Workshop med inspirationsoplæg og mulighed for udforskning af samarbejdsmuligheder og udveksling af projektidéer
- Hvornår: Onsdag den 18. maj, klokken 13.00-16.00
- Hvor: Huset:KBH, Balsalen, Rådhusstræde 13, 1466 København
Tilmeld dig workshoppen her!
DKPL22 i København den 17.-19. maj
Samspillet mellem den polske og danske jazzscene har længe været en af de stærkeste jazzforbindelser i Europa. Siden Polens optagelse i EU i 2004 har flere polske musikere deltaget i besøgsprogrammer, og mange unge polske musikere har studeret på de danske konservatorier. Flere musikalske konstellationer og projekter er blevet skabt på baggrund af dette, og der er derfor et frugtbart grundlag for at udvide samarbejdet gennem nye spændende projekter og musikalske samarbejder. Disse muligheder udforsker vi til DKPL22, som udover workshoppen vil byde på koncerter, filmvisninger og networking med det polske besøgsprogram.
DKPL22 foregår i forbindelse med festivalen Polish Danish Jazz Days, hvor der er koncerter både den 17. og 18. maj. Der er således masser af muligheder for at høre musik og netværke i dagene og timerne rundt om DKPL22 Project Bridge.
De optrædende på Polish Danish Jazz Days er:
Tirsdag 17/5:
Licak/Andersson/Sommer Trio (PL/DK)
Artur Tuznik Sextet (PL/DK/SE)
Onsdag 18/5:
Tomasz Dabrowski & Individual Beings (PL/DK/SE)
Nelle Trio (PL/NO)
Læs mere om Danish Polish Jazz Days her