Hovedbillede
Billede
Titel

Musikskoler i hele landet åbner tilmeldingen til JazzCamp for Piger 2024

Dato
Intro

Årets JazzCamp for Piger finder sted på 11 udvalgte musikskoler i Danmark i uge 27, den første uge af skolernes sommerferie. Der er rift om pladserne, så tilmeld dig selv eller dit barn nu på jcfp.dk.

Waves
Indhold

Årets JazzCamp for Piger finder sted på 11 udvalgte musikskoler i Danmark i uge 27, den første uge af skolernes sommerferie. Her venter deltagerne fire dage fulde af improvisation og fællesskab. Formålet er at inspirere flere piger mellem 10 og 15 år til at spille et rytmisk instrument. Der er rift om pladserne, så tilmeld dig selv eller dit barn nu på jcfp.dk.

Stor interesse og håb om forandring

Udover at være en både sjov og lærerig måde at bruge første uge af sommerferien på, skal JazzCamp for Piger bidrage til at forbedre kønsbalancen i musiklivet. JazzCamp for Piger skaber sjove og trygge læringsrum for piger og viser dem, at der også er plads til dem i jazz- og musiklivet. Sidste år var interessen for JazzCamp for Piger så stor, at flere musikskoler måtte oprette ekstra hold.

Gå direkte til tilmelding

Opbakning fra Kulturministeren

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt sendte i 2023 en videohilsen til alle deltagere på Jazz Camp for Piger i både Danmark og udlandet.

JazzCamp for Piger i Danmark og 7 andre lande

Projektet blev grundlagt i 2014 af Copenhagen Jazz Festival og JazzDanmark, og siden har JazzDanmark ført projektet videre i samarbejde med de danske musikskoler og nye udenlandske partnere, så vi nu kan glæde os over at invitere deltagere på JazzCamp for Girls i hhv. Polen, Sverige, Finland, Tyrkiet, England, Belgien og Canada.

JazzCamp for Piger er en international anerkendt succes

Efter at være etableret succesfuldt i både Danmark, Sverige, Finland, Polen og England vokser JazzCamp for Piger i disse år langt ud over Europas grænser. I 2023 blev projektet lanceret i både Canada og Tyrkiet og i 2024 udvider vi netværket me Belgien. I 2022 bragte New York Times en flot reportage fra JazzCamp for Piger i København. Læs den her.

H.M. Kong Frederik oplevede Jazz Camp for Piger ved sit besøg i Polen

Ved det danske statsbesøg i Polen blev JazzCamp for Piger overværet af blandt andre H.M. Kong Frederik 10., samt et større udvalgt af embeds-, kultur- og erhvervsfolk fra både Polen og Danmark. Læs mere om det her.

JazzCamp for Piger i Danmark 2024

Mandag 1. juli - torsdag 4. juli. Hver dag kl. 10 - 15 med afsluttende koncert for forældre og søskende om torsdagen.​

Det koster 400 kr. at være med på JazzCamp for Piger, og du kan være med uanset om du er begynder eller øvet.
Deadline for tilmelding er fredag d. 31. maj 2024​.
Tilmeld dig her

Hvor kan du finde JazzCamp for Piger?

Frederiksberg
Holbæk
Silkeborg
Esbjerg
Odense
Vordingborg
København
Aalborg
Kolding
Holstebro
Aarhus

Find mere info på jcfp.dk

Samarbejdspartnere

JazzCamp for Piger i Danmark er muliggjort i samarbejde med Rytmisk Center København, Danske Musik- og Kulturskoler (DMK), Musikhøjskolen Frederiksberg, Holbæk Kulturskole, Den Kreative Skole Silkeborg, Odense Musikskole, Vordingborg Kommunes Musikskole, Rytmisk Center København, Aalborg Kulturskole, Kulturskolen Kolding, Holstebro Musikskole, Kulturskolen Esbjerg og Aarhus Musikskole.

Tak for støtten

Projektet er støttet af Nordisk Kulturfond, Gangsted Fonden, Koda Kultur, Knud og Dagny Gad Andresens Fonden og Statens Kunstfond. Tak for støtten og for det gode samarbejde til alle involverede.

Spørgsmål?

Hvis du har spørgsmål vedr. JazzCamp for Piger, kontakt:
Projektkoordinator Kristoffer Juel, jazzcamp@jazzdanmark.dk

Hvis du har spørgsmål vedr. JazzCamp for Girls, kontakt:
Kommunikations- og souschef, Agnete Seerup, agnete@jazzdanmark.dk

Hvis du har spørgsmål vedr. PR og kommunikation, kontakt:
Kommunikationsansvarlig Tobias Bendixen, tobias@jazzdanmark.dk


Download pressefotos