Hovedbillede
Billede
Titel

Skal du med på verdens største jazzmesse?

Dato
Intro

jazzahead! er den vigtigste branchebegivenhed for jazz i verden. Du kan nu tilmelde dig JazzDanmarks stand på messen, og bands kan søge om to forskellige muligheder for at få lov til at spille live for store dele af verdens samlede jazzbranche: showcase eller clubnight.

Det er 13. gang, at jazzahead! folder sig ud i Bremen i Tyskland, i år den 25. - 28. april 2019.

Waves
Indhold

Markedsfør din musik og mød fremtidige samarbejdspartnere

Tusindvis af bookere, organisationer, musikere, pladeselskaber, journalister og andre jazzfolk samles hvert år på jazzahead!. Verdens største jazzmesse med 25.000 besøgende fra 61 lande er derfor en unik mulighed for at markedsføre din musik, styrke dit netværk og møde nye samarbejdspartnere.

 

Bliv en del af den danske stand

Siden 2008 har JazzDanmark været vært for en stor dansk stand på jazzahead!. Igen i år inviterer vi pladeselskaber, bookere, managere, musikere, live-arrangører og andre jazzaktører til at deltage som co-exhibitors/med-udstillere på vores danske stand, der er 40 m2 og placeret centralt i messehallen. Vi er normalt 40-50 danskere på standen. JazzDanmark har forhandlet sig til en rabatpris for de danske udstillere, der deltager på vores stand. Rabatprisen er 160 € inkl. moms for adgang til messen alle dage. Dvs. du sparer 19%, hvilket svarer til den tyske moms. Se, hvordan du tilmelder dig længere nede i nyhedsbrevet.

 

Søg om at spille showcase for hundredevis af branchefolk

jazzahead!-messens eftertragtede showcase-program åbner for tilmeldinger den 1. november 2018. En showcase på jazzahead! bliver normalt besøgt af mere end 600 messedeltagere. Et internationalt kunstnerisk panel udvælger de bands, som får en chance i fredagens tætpakkede program, der går under navnet European Jazz Meeting og består af 16 showcases fredag d. 26. april 2019. For at ansøge om en showcase skal du være tilmeldt som co-exhibitor (medudstiller på JazzDanmarks stand) eller exhibitor (selvstændig udstiller) på messen. Du kan kun søge om at spille en showcase, hvis du i forvejen har tilmeldt dig som messe-deltager.
Ansøgning om showcase sker direkte til jazzahead!, som også står for udvælgelsen og alt det praktiske.
Vi anbefaler, at du læser vilkår for showcase grundigt igennem, inden du søger.

Deadline for ansøgning om showcase er 22. november 2018. Du kan forvente svar i løbet af december på, om du og dit band er blevet udvalgt.

Spørgsmål rettes til jazzahead!’s koordinator: Maleni Piyasiri: piyasiri@jazzahead.de. Bemærk venligst, at JazzDanmark blot videreformidler denne mulighed og intet har at gøre med udvælgelsen.

Billede
KutiMangoes spillede officiel showcase på jazzahead! i 2018. Foto: Agnete Seerup

Søg om at spille på JazzDanmarks clubnight

For at imødekomme den store efterspørgsel efter at spille sin musik live på messen, er JazzDanmark vært for en officiel clubnight. En clubnight giver bands mulighed for at præsentere koncerter på forskellige venues i byen. JazzDanmark har fået en god aftale i stand med luksushotellet Swissôtel, der ligger i gåafstand fra messen.
Vi kan derfor tilbyde en koncertmulighed under lørdagens clubnights for tre bands lørdag den 27. april 2019.

JazzDanmarks clubnight har eksisteret siden 2014 og har tradition for at tiltrække 3-400 gæster, heraf er omkring halvdelen deltagere fra messen og den anden halvdel nysgerrige publikummer fra Bremen og omegn.

JazzDanmark dækker et honorar på 2091,33 kr. pr. musiker, transport til og fra Bremen, 1 overnatning og forplejning på aftenen samt entré til messeområdet for bandets kapelmester. Udvælgelsen lægger vægt på motivation for deltagelse i alle messedagene i Bremen, kunstnerisk kvalitet, diversitet og et integreret PR set-up. Clubnight skal ses som en mulighed for at vise din musik frem på linje med en showcase, derfor er målgruppen både nye og erfarne bands. JazzDanmarks kunstneriske udvalg står for udvælgelsen af bands til clubnight.

Deadline for ansøgning om en koncert på jazzahead! clubnight på Swissôtel er 22. november 2018.

SØG HER
Du kan forvente svar i løbet af december på, om I er blevet udvalgt.
Spørgsmål kan rettes til JazzDanmarks projektleder Agnete Seerup, agnete@jazzdanmark.dk

 

Billede
Vokalensemblet IKI spillede på JazzDanmarks Clubnight i 2018. Foto: Agnete Seerup

Hvordan tilmelder jeg mig som co-exhibitor/medudstiller på JazzDanmarks stand?

Du kan tilmelde dig som co-exibitor/medudstiller på JazzDanmarks stand for kun 160 € inkl. moms for alle messe-dagene. Dvs. du sparer 19 %, hvilket svarer til den tyske moms.

Deadline for tilmelding er 3. april 2019:

  1. Du tilmelder dig via jazzahead!s hjemmeside.

  2. Vælg “Co-exhibitor”-linket.

  3. log ind eller opret en ny bruger, hvis du ikke før har deltaget på jazzahead!.

  4. I den efterfølgende registreringsformular skal du angive JazzDanmark som “Main exhibitor” og "contact name". Standnummeret 6E08.

  5. Under “Order Total” skal du benytte promotionkoden JA19RC5LS. Herefter fratrækkes rabatten. Modsat tidligere år skal du betale direkte til jazzahead! og vil derfor IKKE modtage en faktura fra JazzDanmark.

  6. Bemærk, at når du tilmelder dig, accepterer du også vilkårene for co-exhibitors.

Udover registrerings-gebyret skal du selv dække udgifter til rejse og hotel. JazzDanmark anbefaler at besøge jazzahead!'s hjemmeside for hotelbooking. JazzDanmark er også gerne behjælpelig med råd og vejledning om hotel og transport.

JazzDanmark arbejder hvert år på at gøre standen så attraktiv for messens deltagere som muligt. Vi trykker officielt materiale med navne på alle standdeltagere, der har tilmeldt sig rettidigt. På standen er der plads til at præsentere udgivelser og promo-materiale, og der vil være mødeborde, køleskab og en ”reception” bemandet af JazzDanmarks sekretariat på alle messe-dagene.

Da vi normalt er rigtig mange forskellige co-exhibitors på standen, er der ikke plads til individuelle plakater, roll-ups osv. Du vil derfor efter tilmelding modtage mere info om, hvilken slags materiale, vi anbefaler at medbringe, så du får mest muligt ud af din deltagelse.

Spørgsmål om messedeltagelse rettes til projektleder Lars Thor Jensen, ltj@jazzdanmark.dk

 

Billede
Pop up-koncert med vokalensemblet IKI på JazzDanmarks stand i 2018. Foto: Agnete Seerup

Hvorfor være til stede på messen?

  • jazzahead! er årets største internationale jazzmesse med over 3.000 professionelle deltagere fra mere end 60 lande.
  • Du får en unik mulighed for at markedsføre din musik og skabe nye vigtige udenlandske og danske forbindelser.
  • Du kan deltage i workshops, speed-møder, konferencer, koncerter, o.a. og blive opdateret på, hvad der rører sig på den internationale jazzscene netop nu.
  • Du kan opleve den nyeste jazz fra hele verdenen og opdage nye bands før alle andre
  • Den danske stand er et godt sted at knytte nye bånd til andre vigtige danske aktører og genopfriske gamle forbindelser.
...

 

Kontakt
Navn
Agnete Seerup
Yderligere
Kommunikations- og souschef
E-mail
agnete@jazzdanmark.dk