Summer Session
Summer Session er et af de ældste musikstævner i Danmark - og det eneste efteruddannelsestilbud til professionelle jazzmusikere. Stævnet foregår på Krogerup Højskole, hvor professionelle musikere tilbringer en uge sammen og spiller i grupper vejledt af et fakultet bestående af nogle af verdens bedste musikere.
I år består fakultetet af musikere fra hele fire kontinenter - inkl. en dansk/japansk duo. Instruktørerne er i 2023: Audun Kleive, Ingrid Laubrock, Nduduzo Makhathini, Midori Takada, Jakob Bro, Joel Ross samt Skúli Sverrisson. Fakultetet er sammensat af den kunstneriske ledelse, der består af Nikolaj Hess og Anders ”AC” Christensen.
I løbet af ugen vil deltagere være inddelt i faste sammenspilshold, men undervejs vil underviserne desuden rokere rundt, så deltagerne får mulighed for at stifte bekendtskab med alle instruktørerne på stævnet. Læs mere om Summer Session her. |