Hovedbillede
Billede
dansk jazz 100 år frivilligkorps
Titel

Vil du være med til at sikre bevaringen af de danske jazzsamlinger?

Dato
Intro

Bevarelsen og formidlingen af den danske jazzhistorie er i øjeblikket et meget fragmenteret område, spredt ud over en række institutioner i Danmark og andre steder i Europa samt hos private samlere.

Waves
Indhold

Vil du være med til at sikre bevaringen af de danske jazzsamlinger?

Bevarelsen og formidlingen af den danske jazzhistorie er i øjeblikket et meget fragmenteret område, spredt ud over en række institutioner i Danmark og andre steder i Europa samt hos private samlere. JazzDanmark ønsker i de kommende år at bidrage til bevaringen af den danske jazzhistorie og den fortsatte skrivning nu og i fremtiden. Derfor søsætter vi nu projektet Dansk Jazz 100 År, som består af en række bevarings- og formidlingsinitiativer.

Første fase: Jazzhistorisk bevaring
Som del af den første fase af projektet ønsker vi at nedsætte en gruppe, der dels kan sparre med os om jazzhistorisk bevaring, dels kan træde til, når vi kontaktes af samlere rundt omkring i landet, der ønsker at forære deres samlinger væk eller ønsker at sikre deres samlinger en fortsat eksistens, når de selv ikke længere kan tage sig af dem. 

Vil du være med?
Deltagelsen indebærer at sparre om kortlægningen af de nuværende samlinger. Kortlægningen udarbejdes i skrivende stund af den tidligere statsbibliotekar Ole Bisbjerg. Derudover indebærer deltagelsen at tage med rundt i landet og besigtige aktuelle samlinger sammen med enten Ole Bisbjerg eller Tore Mortensen fra Center for Dansk Jazzhistorie med henblik på vurdering og placering. JazzDanmark er koordinator for projektet og dækker alle udgifter forbundet med frivilligkorpsets ture og møder f.eks. forplejning og transportudgifter.

NB: Vi er allerede bekendt med en samling i Sorø-området, som vi vil besøge på en af følgende datoer: 10/6, 11/6 eller 17/6.

Hvis du vil være med, skal du blot sende en mail til tobias@jazzdanmark.dk og fortælle lidt om dig selv og din motivation for at være med. Du kan melde dig til løbende.

Dansk Jazz 100 År
Arbejdet med kortlægning og organisering er en del af et større projekt, der skal sikre jazzens plads i danmarkshistorien. Jazz gjorde sit indtog i Danmark i løbet af 1920’erne, hvilket giver anledning til at JazzDanmark nu søsætter Dansk Jazz 100 år. Projektet har som mål at sætte bevaringen af dansk jazzhistorie på den kulturpolitiske agenda og naturligvis formidle og fejre den rige historie.

I løbet af 2024-2026 vil Dansk Jazz 100 År føre til en række initiativer, herunder publikationer, podcasts, arrangementer og selvfølgelig en invitation til alle landets jazzaktører om at bidrage til fejringen.

Projektet har modtaget en bevilling fra Augustinus Fonden.

Er du interesseret? Kontakt venligst:

Tobias Bendixen, kommunikationsmedarbejder
tobias@jazzdanmark.dk

Kontakt
Navn
Tobias Bendixen
E-mail
tobias@jazzdanmark.dk