Notice: Function _load_textdomain_just_in_time was called incorrectly. Translation loading for the acf domain was triggered too early. This is usually an indicator for some code in the plugin or theme running too early. Translations should be loaded at the init action or later. Please see Debugging in WordPress for more information. (This message was added in version 6.7.0.) in /home/834073.cloudwaysapps.com/cpqwfthfgd/public_html/wp-includes/functions.php on line 6121
Branchedagen Jazz+ er klar med programmet for den 9. december - Jazz Danmark
Deltagere til JAzz+ 2023 på Lille VEGA

Nyhed • 22.10.2024

Branchedagen Jazz+ er klar med programmet for den 9. december

Jazz+ byder på både debatter, oplæg og fordybelse – alt sammen med udgangspunkt i jazzens univers.

Branchedagen Jazz+ er klar med programmet for den 9. december

Jazz+ kan nu løfte sløret for branchedagens program, der byder på både debatter, oplæg og fordybelse – alt sammen med udgangspunkt i jazzens univers.
Hent inspiration, styrk dit netværk, diskuter og få ny viden

I år vil Jazz+ tage udgangspunkt i to hovedtemaer.

Spor 1 “De unge skal også have ordet” vil have fokus på ungeinddragelse på, foran og bag scenen.

Spor 2 “Den nordiske jazzscene” vil fokusere på Danmark, Sverige og Norges jazzscener, og hvordan vi kan inspirere hinanden samt styrke samarbejdet på tværs af landene. Derudover vil der være to indslag om henholdvis jazzahead!, verden sstørste jazzmesse, og om VEGAs nye koncertformat, Immersiv Lyd i VEGA.

Jazz+ foregår tirsdag den 9. december kl. 14-17 i Lille VEGA, Lyngsie Salen samt VEGA Lounge. Branchedagen finder sted i timerne inden Danish Music Awards Jazz i Store VEGA. Det er gratis at deltage i Jazz+, men tilmelding er nødvendig. Jazz+ er for alle jazzaktører, hvad end du er musiker, jazzklub, pladeselskab, frivillig, venue eller blot ønsker mere viden om branchen samt mulighed for at udvide dit netværk.

Tilmeld dig Jazz+ her

PROGRAM FOR JAZZ+ 2024

LILLE VEGA

  • 14:00-14:15 – Velkomst for alle

Herefter vil Lille VEGAs koncertsal være åben arbejdsstation/mødelokale for alle deltagere på Jazz

LYNGSIE SALEN
Spor 1: De unge skal også have ordet

  • 14:15-14:45
    Fedt job! Men kan jeg få det?
    Hvordan får vi flere unge på banen i musikbranchen – flere unge managers, labels, bookere mm. Hvilke barrierer er der, og hvad kan vi lære af deres oplevelser?
  • 14:50-15:10
    Immersiv Lyd – hvad og hvorfor?
    Koncertformater er i rivende udvikling på det globale plan. VEGAs nye immersive lydanlæg skaber et lydtæppe, som giver publikum en rigere og fyldigere koncertoplevelse. Kom og hør mere om de musikalske udfoldelser, som den nye lyd giver mulighed for, og hvordan det præger en koncertoplevelse.
  • 15:20-15:50
    Hvornår har du sidst givet en ung en chance? Casepræsentation af udvalgte aktørers arbejde
    4 aktører fortæller, om hvordan de arbejder med ungeinddragelse i hverdagen, og hvorfor det er vigtigt som kulturinstitution at have øje for og inkludere den næste generation for en bæredygtig musikscene.

VEGA LOUNGE
Spor 2: Den nordiske jazzscene

  • 14:50-15:20
    Har Nordens musikscener nok i sig selv? Hvilke barrierer er der for at knytte stærke bånd på tværs af nordens jazzscener?
    Vær med til en samtale om, hvordan musik kan være katalysator for det tværnordiske fællesskab, og hvordan kunsten kan styrke den nordiske identitet. Med relevante danske og nordiske aktører i panelet tager vi fat om aktuelle problemstillinger og sporer os ind på, hvilke muligheder og barrierer der er for at knytte stærke nordiske bånd, og hvad fremtiden bringer.
  • 15:25-15:45
    Jazzahead! Verdens største jazzmesse. Hvad er det, og hvorfor skal man tage med?
    Hvert forår slår Bremens messehal dørene op for verdens største jazzmesse, hvor mere end 3000 mennesker mødes om jazzen. I 3 dage syder den tyske by med jazzkoncerter, møder og networking, men hvad kan man som aktør eller udøvende kunstner forvente af at deltage på messen, og hvad har tidligere deltagere fået ud af at være der? Høre mere om jazzahead!, og hvorfor du skal tage med.
  • 16:00-16:30
    Spillestedsmodeller i Danmark og Norden – kan vi få inspiration ?
    Nationalscene, medlemsskaber, kommunalt ejet eller regionalt spillested. Der er mange modeller for, hvordan et moderne spillested er struktureret. Alligevel oplever flere spillesteder udfordringer med billetsalg, stigende priser, fald i frivillige osv. Hvordan ser spillestedsmodellen ud på nogle af Nordens store venues, og kan vi få inspiration fra hinanden?
  • 16:30-17:00 – Fri networking i Lille VEGAs koncertsal

Tilmeld dig Jazz+ her

Tak for støtten

Kontakt

Camilla Juul Kjærgaard

Projektleder (på barsel pr. 7/3 2025)

+45 33 45 43 00

camilla@jazzdanmark.dk