Nyhed • 27.08.2025

Dansk Jazz 100 År åbner for endelig tilmelding

Vil du have dit arrangement med i Jazz Danmarks landsdækkende paraply-event, ‘Dansk Jazz 100 År’? Så er det nu du skal tilmelde dit arrangement.

Vi søger musikere, foreninger og koncertarrangører, som vil skabe arrangementer, der bringer jazzens rige historie og dens nutidige kvalitet ud til hele landet. Deadline er 1. oktober 2025.

Hvilke arrangementer kan blive en del af det overordnede program?

  • Koncerter, udstillinger, seminarer og andre arrangementer, der formidler jazz i Danmark, som kan foregå fra den 1. januar til den 31. december 2026.
  • Arrangementet kan både have omdrejningspunkt i specifikke historiske nedslagspunkter (f.eks. en bestemt musiker, spillested, musikalsk strømning eller andet), men kan også markere jazzens nutid og fremtid.

Skal dit projekt være med? Tilmeld dig på linket her senest den 1. oktober. 

Hvis du endnu ikke har færdiggjort dit arrangement, eller har brug for sparring for at komme helt i mål, kan du kontakte tobias@jazzdanmark.dk, og vi vil forsøge at hjælpe dig.

Arrangementet skal forholde sig til et eller flere af følgende spor:

  • Arrangementet formidler jazzhistorien i Danmark.
  • Arrangementet tydeliggør jazzens ståsted i Danmark netop nu med afsæt i historien.
  • Arrangementet viser vejen ind i fremtidens jazz i Danmark med afsæt i historien.

I tilmeldingen bedes du kort argumentere for, hvordan dit arrangement lægger sig i et eller flere af disse tre spor.

Til arrangører i 100 års paraplyprogrammet, kan Jazz Danmark tilbyde:

  • Dit arrangement bliver en del af Dansk Jazz 100 År paraplyprogrammet, både trykt og online.
  • Jazz Danmark sikrer bred synlighed med målrettet pressearbejde for det samlede projekt via relevante musik- og kulturmedier samt gennem egne kanaler.

Tilmeld din begivenhed her

Baggrund – 100 år med jazz i Danmark

I 2026 fejrer Jazz Danmark 100 år med jazz i Danmark med en landsdækkende paraplybegivenhed. Målet er at bringe jazzens rige historie og dens nutidige kvalitet ud til hele landet gennem over 100 arrangementer i løbet af 2026.

I løbet af det sidste år har vi indsamlet idéer til arrangementer og tilbudt sparring omkring form, indhold, finansiering, beskrivelser mm. Henvendelserne har været overvældende i både kvantitet og kvalitet. Paraplyen kommer således til at indeholde alt fra festivalprogrammer med spot på 100-året, foredrag, historiske hyldestkoncerter, nykomponerede værker, orkestergendannelser og meget andet.

Kontakt

Tobias Bendixen

Kommunikations- og projektkoordinator

+45 33 45 43 00

tobias@jazzdanmark.dk

Eva Frost

Direktør

+45 33 45 43 08

eva@jazzdanmark.dk

Partnere og støttegivere