
Nyhed • 03.03.2025
DMA Blues 2025 åbner for indstillinger
Den 13. august hyldes dansk blues ved Danish Music Awards Blues 2025 på Turbinen i Randers. Der er åbent for indstillinger nu!
Den 13. august hyldes dansk blues ved Danish Music Awards Blues 2025 på Turbinen i Randers. Aftenen byder på prisuddelinger og en storslået koncert med et 10-mands all-star band anført af bluesveteranen Ole Frimer.
Nu kan du være med til at sikre at årets bluesudgivelser og -talenter får mulighed for at blive hædret. Du kan indstille i følgende kategorier:
Årets Danske Bluesudgivelse – indstil her
Blues Liveprisen – indstil her
Ud Af Det Blå (Nyt talent) – indstil her
Årets Hoochie Coochie Man/Woman (Ildsjælspris) – indstil her
Deadline for indstillinger er den 1. maj.
Bandet lover blues i alle afkroge
Prisoverrækkelserne ledsages af et 10-personers all-star band med bluesveteranen Ole Frimer i spidsen. Sammen med blandt andre James Loveless, Sahra da Silva og HC Bugge sørger han for en bred musikalsk rejse gennem bluesens mange nuancer – fra old school og gospel til fusion og jazz.
DMA Blues arrangeres af ROSA, Tempi, Jazz Danmark og Turbinen i samarbejde med Jysk Blues Netværk og med støtte fra Randers Festuge, Dansk Musiker Forbund og Dansk Artist Forbund
Kontakt

Partnere og støttegivere






