
Nyhed • 12.06.2025
Jazz Danmark inviterer til netværksbarer i København og Aarhus
Jazz Danmark inviterer musikere og branchefolk til jazzbar, hvor vi kan fejre musikken og glæde os over en sommer fyldt med live jazz og samvær.
I forbindelse med sommerens festivaler inviterer Jazz Danmark alle musikere og branchefolk til jazzbar, hvor vi sammen kan fejre musikken og glæde os over en sommer fyldt med livejazz og samvær. Begge arrangementer byder på uformel networking, og Jazz Danmark giver en øl – med eller uden alkohol – eller en kop kaffe.
I København afholdes arrangementet på Jazz Danmarks kontor under Copenhagen Jazz Festival. I Aarhus finder arrangementet sted under Aarhus Jazz Festival i samarbejde med Institut for (X). Begge arrangementer giver mulighed for at møde kolleger fra den danske jazzscene, få nye kontakter og lære Jazz Danmark endnu bedre at kende. Vi glæder os til at byde dig velkommen!
Praktisk info
Netværksbar i København:
- Torsdag den 10. juli, kl. 15-17
- Jazz Danmark
Frederiksberg Allé 17, st.
1820 Frederiksberg
Netværksbar i Aarhus:
- Onsdag den 16. juli, kl 15-17
- Institut for (X)
Exners Plads 9
8000 Aarhus Centrum
Kontakt
