Jazzdalen

Nyhed • 02.02.2024

Jazzdalen 2024 åbner for tilmelding

Er du under 18, og vil du noget med din musik? Så er Sommerstævnet Jazzdalen noget for dig. Tilmeldingen er åben nu og frem til 30. april 2024.

Sommerstævnet Jazzdalen er en uges ungdomsjazzstævne med sammenspil, improvisation, jamsessions, instrumentnørderi, spændende workshops med formidable instruktører – og masser af hygge! Er du under 18, og vil du noget med din musik? Så er Sommerstævnet Jazzdalen noget for dig. Tilmeldingen er åben nu og frem til 30. april 2024.

Stævnet foregår fra den 21.-27. juli på Klejtrup Musikefterskole, hvor op til 70 unge fra hele landet vil tilbringe en uge i musikkens og fællesskabets tegn.

Igen i år, har det været en mega fed camp, hvor jeg har fået venner og forhold til andre mennesker, som jeg aldrig vil glemme. Jeg vil bare gerne rose og takke alle instruktører for, at være så engagerede og at ville være sammen med alle os unge.

Deltager på Jazzdalen

Jazz for unge siden sommeren 2017

Siden sommeren 2017 har Klejtrup Musikefterskole ved Hobro lagt hus til det årlige Sommerstævnet Jazzdalen. En række instruktører fra det danske jazzlandskab leder hvert sit hold frem til en afsluttende koncert på stævnets sidste aften. Undervejs i dagene vil der, foruden øvning på de respektive sammenspilshold, også være en masse spændende aktiviteter som for eksempel jamsessions, instruktørkoncerter, oplæg fra de forskellige instruktører, workshops i instrumentgrupper og meget andet. Jazzdalen ønsker at fremme diversitet i musiklivet og tilskynder personer af alle køn at deltage. Instruktørteamet består af lige dele kvinder og mænd med stor erfaring i formidling af jazzen.

Sommerstævnet Jazzdalen laves i samarbejde med Klejtrup Musikefterskole og er støttet af Statens Kunstfond, Spar Nord Fonden, Ole Kirk’s Fond, Toyota-Fonden, Knud Højgaards Fond og Den A.P. Møllerske Støttefond.

 

Se en video om Jazzdalen her.

For mere information kontakt

Lars Thor Jensen

Projektleder

+45 33 45 43 00

ltj@jazzdanmark.dk

Støttegivere og samarbejdspartnere