astrid engberg

Nyhed • 02.06.2026

Jazzens 100 år fejres hele sommeren

Oplev events under Dansk Jazz 100 År-paraplyen sommeren over i hele landet.

I 2026 fejrer landets arrangører dansk jazz’ 100 år med mere end 100 koncerter, talks og festivaloplevelser over hele landet. Sommerprogrammet byder blandt andet på store åbningskoncerter, hyldester til jazzens pionerer og events for jazzelskere i alle aldre

Festivaler, artist talks og jazzens heltinder

Sommertid er festivaltid, og der er selvfølgelig rig mulighed for at opleve både jazzhistoriens vingesus og genrens nutid og fremtid på landets mange jazzfestivaler. Både Aarhus og Copenhagen Jazz Festival åbner med jubilæumsværket 100 Stemmer, i Odense kan publikum blandt andet glæde sig til Kresten Osgood Kvintet og under Brønshøj Sommerjazz kan man gå i parade til tonerne af New Orleans jazz med Dusty Rag Jazz Band. Hvis du ikke kan få nok af lyden af New Orleans i gaderne, kan du også gå med i Mardi Gras Copenhagen paraden på Nørrebro i København.

Jazzens kvindelige pionerer hyldes med arrangørgruppen SØSTREs tre-dages koncertforløb på tre forskellige københavnske venues. Flere forskellige steder i landet kan det nysgerrige publikum få indblik i kunstnernes kreative processer ved en række artist talks. Der er kort sagt jazzoplevelser for enhver i sommerens jubilæumsprogram.

Udvalgte Dansk Jazz 100 År events i løbet af sommeren

Aalborg Youth Jazz Orchestra – This is ayjo, Studenterhuset, Aalborg, den 6. juni

Jørgen Teller feat. TS Høeg – Jørgen Tellers Jazz100, Café Pavillionen, Fælledparken, København, den 7. juni

Fredagsjazz på kajen – Viktoria Søndergaards SECRETS, Den Sorte Diamant, København, den 19. juni

Jazz Dippers på Gårdspladsen, Bredekærgård, Ishøj, den 21. juni

Fredagsjazz på kajen – Kjeld Lauritsen Trio, Den Sorte Diamant, København, den 26. juni

Aarhus Jazz Festival – Dansk Jazz 100 år fejring med kagebord, Musikhusparken, Aarhus, den 27. juni

Aarhus Jazz Festival – 100 Stemmer, Musikhuset, Aarhus, den 27. juni

Aarhus Jazz Festival – Artist talk: Astrid Engberg, Institut for (X), Aarhus, den 29. juni

Aarhus Jazz Festival – Bærentzen, Esbjerg & Flensborg Pianotrio, Piano Værkstedet, Mattsson & McGehee, Aarhus, den 30. juni, den 2. juli og den 3. juli

Aarhus Jazz Festival – Artist talk: Tonearts saxofonrefleksioner, Helsingør Theater i Den Gamle By, Aarhus, den 2. juli

Aarhus Jazz Festival – Saxofon-Refleksion over Dansk Jazz gennem 100 år, Helsingør Theater i Den Gamle By, Aarhus, den 2. juli

Aarhus Jazz Festival – Copenhagen Jazz Orchestra: Indian Skies, Musikhuset, Aarhus, den 2. juli

Copenhagen Jazz Festival – 100 Stemmer, DR Koncerthuset, København, den 3. juli

Copenhagen Jazz Festival – Copenhagen Jazz Orchestra: Indian Skies, Den Sorte Diamant, København, den 3. juli

Fredagsjazz på kajen – Emil de Waal Old News, Den Sorte Diamant, København, den 3. juli

Jens Søndergaard & Flying High Plays West Coast Jazz + Artist Talk, Posthus Teatret, København, den 3. juli

Brønshøj Sommerjazz – Brønshøj Torv, den 3. – 5. juli

På Tirsda’ På Tirsda’ – Dansk Jazz 100 År for Børn, Frederiksberg Hovedbibliotek, Frederiksberg, den 4. juli

Copenhagen Jazz Festival – Mardi Gras Copenhagen Street Parade, Dr. Louises Bro, København, den 5. juli

Copenhagen Jazz Festival – Søstre: Upcoming night, m. Lea Foxman & Ronja Rose Andersson, H15, København, den 9. juli

Copenhagen Jazz Festival – Når Jazzen Taler Dansk: Iben Glassow & Carl Winther, Café Kaffesalonen, København, den 10. juli

Copenhagen Jazz Festival – Søstre: Instrumental night m. Lis Wessberg, Kathrine Windfeld, Michala Østergaard-Nielsen, Ida Hvid & Cecilie Strange, ALICE, København, den 10. juli

Copenhagen Jazz Festival – Søstre: Grand finale & vocal night m. Yasmin Kierkegaard, Feridah Rose, Mai Lan Doky & Melissa Inya, KOKO, København, den 11. juli

Odense Jazz Festival – Kresten Osgood Kvintet: 100 år med dansk jazz, Kulturmaskinen, Odense, den 31. juli

A String Of Pearls – Dansk bigbandjazz i 100 år, Hadsten Kulturhus Sløjfen, Hadsten, den 27. august

Følg med for flere historiske jazzoplevelser

I hele 2026 præsenterer Dansk Jazz 100 År begivenheder over hele landet med musikere og arrangører på tværs af genrer, generationer og miljøer. Nye events tilføjes løbende, så hold øje med dine lokale koncertkalendere, samt livejazz.dk, der løbende vil samle 100 års-begivenhederne via tagget her. Programmet som det så ud på lanceringsdatoen kan hentes som pdf her.

Dansk Jazz 100 År er et fejrings-, formidlings- og bevaringsinitiativ iværksat af Jazz Danmark med støtte fra Augustinus Fonden og Statens Kunstfond og i samarbejde med en lang række af landets jazzaktører på tværs af hele feltet.

Kontakt

Tobias Bendixen

Kommunikations- og projektkoordinator

+45 33 45 43 00

tobias@jazzdanmark.dk

Partnere og støttegivere