Nyhed • 30.10.2025

Tag med Jazznetværket til Aalborg

Jazz Danmarks netværk for koncertarrangører og jazzklubber, Jazznetværket, inviterer til inspirationstur i det nordjyske.

Tag med til Aalborg d. 14. januar 2026 og mød foreningen JAZZ9TUS, et af Aalborgs mest ambitiøse foreninger indenfor jazzen, som på få år har markeret sig med et stærkt internationalt gæsteprogram og et fokus på samarbejde og ungekultur. I foreningen finder man blandt andet Aalborg Youth Jazz Orchestra, som er et ungedrevet bigband.

Turen byder på en inspirerende eftermiddag og aften i selskab med andre medlemmer af Jazz Danmarks Jazznetværk samt de lokale kræfter bag jazzscenen i Aalborg. Programmet giver deltagerne indblik i JAZZ9TUS arbejde mod visionen om at skabe en europæisk jazzby, og AYJOs erfaringer med at bygge et ungedrevet musikfællesskab.

Dagen afsluttes med koncert og jam på spillestedet El Mundo, hvor Aalborg Youth Jazz Orchestra går på scenen sammen med den norske saxofonist Mona Krogstad.

Tilmeld dig her

Program

  • 16:45  Døre åbner for Jazznetværket
  • 17:15   Præsentation v. JAZZ9TUS: 5 år og 70 internationale gæster – de første skridt mod en europæisk jazzby
  • 17:50  Præsentation v. AYJO: Hvorfor startede vi et ungedrevet bigband? Og hvad har vi lært?
  • 18:30  Sandwiches & netværk
  • 19:00  Dørene åbner for almindeligt publikum
  • 20:00 Koncert: Aalborg Youth Jazz Orchestra & Mona Krogstad
  • 22:00  Jam session

Praktisk information

Sted: El Mundo, Aalborg
Transport: Jazz Danmark refunderer transport t/r (offentlig transport eller benzin – ikke kilometertakst).
Overnatning: Efter først-til-mølle-princippet tilbyder Jazz Danmark overnatning i Kunstnerlejligheden på Huset i Hasserisgade til deltagere, der ikke kan rejse hjem samme aften. Overnatningen foregår i deleværelser fordelt efter køn.

Øverste foto: Lukas Bjørn / JAZZ9TUS

Baggrund

Jazznetværket

Jazznetværket er for alle, der arbejder med at arrangere koncerter. Formålet med Jazz Danmarks regionale og nationale jazznetværk er at gøre projektmagere og koncertarrangører i Danmark endnu stærkere i at skabe ambitiøse og nytænkende oplevelser med jazz til glæde for publikum i hele landet. Det er åbent for alle, at deltage i Jazznetværket. Når du tilmelder dig en aktivitet i netværket bliver du automatisk medlem.

Læs mere om Jazznetværket her

Støttegiver

Kontakt

Lukas Bysted

Projektkoordinator