Nyhed • 12.08.2026

Kom på inspirationstur med fokus på traditionel jazz

Brøndby Jazzklub, New Orleans Jazz Sønderborg og Jazz Danmarks jazznetværk inviterer til inspirationstur til Sønderborg den 26.-27. september.

Jazznetværket er Jazz Danmarks netværk for jazzklubber og -arrangører. Netværket mødes løbende, og nu inviterer vi på inspirationstur til Sønderjylland.

Turen går til en af Danmarks nyere jazzklubber, New Orleans Jazz Sønderborg, som i år fylder syv år. På kort tid har klubben skabt et stærkt fundament for den traditionelle jazz med stor medlemstilvækst og en velfungerende økonomi.

Der vil også være oplæg fra Brøndby Jazzklub, som ligeledes har skabt en velfungerende klub og et stærkt fællesskab omkring den traditionelle jazz. Klubben arbejder samtidig med samarbejder og koncertformater, der rækker ud over genren og er med til at sikre en bredere opbakning til foreningens aktiviteter i lokalsamfundet.

Turens program foregår primært lørdag den 26/9. Dagen efter er der mulighed for at blive til en koncert for dem, der har lyst.

Målgruppe for inspirationsturen

Turen henvender sig særligt til koncertarrangører og jazzklubber, der arbejder med traditionel jazz. Mellem og efter oplæggene vil der være mulighed for at udveksle erfaringer med ligesindede og hente inspiration og gode idéer med hjem til udviklingen af sin egen jazzklub. For at sikre, at så mange forskellige jazzklubber som muligt kan deltage, er der denne gang plads til én person fra hver jazzklub eller koncertforening.

Begrænsede pladser og tilmeldingsfrist

OBS: Der er et begrænset antal pladser (op til 30 deltagere), som tildeles efter først-til-mølle-princippet.

Tilmeldingsfrist den 31. august 2026.

Læs mere og tilmeld dig her.

Program for inspirationsturen

Lørdag den 26. september

Sted: Hotel Sønderborg Strand, Sønderborg

13:00 Døre åbner for deltagere fra jazznetværket.

13:15 Velkomst v. Gerner Petersen (New Orleans Jazz Sønderborg), Kim Christiansen (Brøndby Jazzklub) og Lukas Bysted (Jazz Danmark) + introduktionsrunde

14:00 Præsentation v. Gerner Petersen fra New Orleans Jazz Sønderborg: Næsten 400 medlemmer på 7 år: Hvad har fået den traditionelle jazz til at blomstre i Sønderborg?

15:30 Pause

16:00 Præsentation v. Kim Christiansen fra Brøndby Jazzklub: Hvordan formidler man værdien af den traditionelle jazz til politikere, fonde og andre samarbejdspartnere?

17:30 Pause

18:00 Aftensmad og netværk

Søndag den 27. september

12:00 – 16:00 Frokostjazz med Spicy Advice Ragtime Band fra Stockholm
(Valgfrit, kræver at man selv tilkøber billet)

Kontakt

Lukas Bysted

Projektkoordinator

Partnere og støttegivere