Kom til Jazzklubdag om fundraising og kommunikation
Har din jazzklub fokus på traditionel jazz? Kom med, når Jazzdanmark i samarbejde med All That Jazz inviterer til en dag om fundraising og sociale medier i Roskilde søndag den 26. februar 2023 kl. 10-16
Mange jazzklubber oplever udfordringer i forhold til at kommunikere til nye målgrupper, brug af sociale medier og fundraising. Derfor inviterer vi nu til en dag med fokus på disse emner. Programmet byder på to spændende workshops ved hhv. Marc Facchini, som er musiker og ekspert i brug af sociale medier, og Kat Jarby, som er manager og ekspert i fundraising. Begge har mange års erfaring med at vejlede og rådgive aktører, som arbejder med jazz.
Du kan tilmelde dig mødet her
Program for dagen:
- 10-12: Sociale medier – oplæg og gruppearbejde ved Marc Facchini
- 12-13: Frokost
- 13-15.30 Fundraising – oplæg og gruppearbejde ved Kat Jarby
- 15.30-16.00 Opsamling og tak for i dag
Der vil undervejs blive serveret frokost, og der er også mulighed for at netværke med de andre deltagere.
Tid: Torsdag den 26. februar 2023 kl. 10.00-16.00
Sted: Byens Hus, Stændertorvet 1, 4000 Roskilde
Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig. Der er en begrænsning på antallet af deltagere på 60, som bliver fordelt efter først-til-mølle-princippet. I kan max tilmelde jer 2 personer pr. jazzklub.
Vi kan tilbyde at betale jeres transport t/r (JazzDanmark refunderer udlæg til offentlig transport eller benzin. Vi dækker ikke pr. kilometer.)
Netværksmødet er arrangeret i samarbejde med All That Jazz og muliggjort med støtte fra Augustinus Fonden.