Nyhed • 30.03.2026

Kom til møde i Børnejazznetværket i Aarhus den 19. maj

Netværket er en platform for musikere og øvrige aktører indenfor børnejazz, som ønsker at udveksle erfaringer og inspirere hinanden.

Arbejder du med jazz til børn? Så er børnejazznetværket måske noget for dig. Det næste møde i netværket er hos LMS i Aarhus tirsdag den 19. maj. Til netværksmødet vil der være korte oplæg fra Levende Musik i Skolen ved Jesper Gottlieb samt fra Børnenes Kulturmøde ved Sofie Bach Hansen.

Begge oplæg vil kredse om, hvordan de respektive organisationer arbejder med børnemusik, hvorefter der vil være rum til at snakke, stille spørgsmål og udveksle ideer på tværs af netværket.

Foto: Børnenes Kulturmøde 2025 – Fotograf Per Bille

Praktik og tilmelding

Tirsdag den 19. maj 2026
Kl. 14.00-16.00
Levende Musik i Skolen, Vester Allé 15, 8000 Aarhus C

Mødet er gratis, og alle interesserede er velkomne. For deltagere, der bor mere end 25 km væk, tilbyder Jazz Danmark refusion af transportomkostninger (svarende til billigste offentlige transport).

Tilmeld dig netværksmødet via denne formular.

Fortæl dine kolleger om netværket

Har du nogle kollegaer, der også er interesserede i at arbejde med jazz til børn, så prik dem endelig på skuldrene og få dem med ind i netværket. Få dem endelig til at tilmelde sig vores kommende netværksmøde eller send en mail til anders@jazzdanmark.dk.

Nogle af formålene med netværket er:

  • At præsentere egne projekter og erfaringer med børnejazz.
  • At diskutere udfordringer og finde fælles løsninger.
  • At bidrage med idéer til fremtidige aktiviteter og initiativer i netværket.
  • Fremme synligheden af børnejazz og inspirere til samarbejde.

Kontakt

Anders Boye Knudsen

Projektkoordinator, Jazz Camp for Girls

Partnere og støttegivere