dma jazz efterfest 2024 peter von freiesleben lysere

Nyhed • 14.11.2025

Kresten Osgood sætter rytmen for DMA Jazz efterfesten

Glæd dig til et brag af en fest på Ideal Bar den 2. december, som både vil stå på jam, DJ og dans natten lang.

Traditionen tro slutter Danish Music Awards Jazz 2025 med en stor efterfest for alle billethavere. Glæd dig til et brag af en fest på Ideal Bar med Kresten Osgood i spidsen den 2. december – med et overraskende og sprudlende DJ-set og dans natten lang. Efterfesten præsenteres i samarbejde med The Orchard.

Koncert, jam og DJ-sæt smelter sammen

Hvis man kender Kresten Osgood – multiinstrumentalist, komponist, bandleder, podcastvært og foredragsholder – ved man, at han altid vender op og ned på forventningerne. Derfor bliver årets efterfest alt andet end traditionel.

Osgood har gravet dybt i Jazz Danmarks egen pladesamling og lover et DJ-set med sjældne danske jazzperler, håndplukket fra Jazz Danmarks store CD-samling. Vi garanterer en aften, der bliver sjov, sprudlende, musikalsk og selvfølgelig fuldstændig uforudsigelig.

Efterfesten foregår i Ideal Bar, efter DMA Jazz-showet i Store VEGA er slut – ca. kl. 22.00.

Kom med til årets største jazzfest!

For tredje år i træk indtager Danish Music Awards Jazz VEGA med et uforglemmeligt show, spækket med prisuddelinger og unikke musikalske optrædener. Det bliver en aften fuld af musik, fest og fejring i den ikoniske koncertsal, Store VEGA.

Aftenens vært, jazzsangerinde og komponist Alice Carreri, guider publikum gennem prisuddelinger, brandtaler og liveoptrædener med Tabloid, Sophisticated Ladies & Kaare Munkholm, Lotte Anker & Blowout Now og Casper Hejlesen. Læs mere om programmet her – og køb din billet her.

Jazzens branche- og netværksdag

Tidligere på dagen inviterer Jazz Danmark til branche- og netværksdagen Jazz+ i Lille VEGA. Her bliver der rig mulighed for netværk, samtaler samt nye idéer og visioner for den danske jazzscene. Læs mere og tilmeld dig her.

Kontakt

Tobias Bendixen

Kommunikations- og projektkoordinator

+45 33 45 43 00

tobias@jazzdanmark.dk

Martin Jensen

Projektleder

+45 33 45 43 00

martin@jazzdanmark.dk

Partnere og støttegivere