Foto: Kristoffer Juel Poulsen, DMA Jazz 2019.
Masser af koncerter
Med dansk jazzhistorie og jazztradition in mente vil Danmark koble sig på den verdensomspændende International Jazz Day med et bredt forankret fremstød for musikgenren. Den danske afdeling bliver en del af det internationale program og vil være spækket med koncerter og aktiviteter, der vil samle jazzelskere fra hele landet, og som vil være et professionelt bidrag til promovering af bredde og elite af landets samlede jazzmiljø - og selvfølgelig med et internationalt perspektiv.
Dagen vil desuden give anledning til en national samling af jazzens mange arrangører ved den første landsdækkende konference nogensinde målrettet alle landets jazzklubformænd, andre relevante livejazz-aktører og deltagende kommuners kulturformænd.
|