Hovedbillede
Billede
Titel

Grib muligheden for at komme på jazzahead! - vi åbner for flere pladser

Dato
Intro

Når jazzahead! finder sted i dagene 29/4-2/5 bliver det i år online. Derfor har JazzDanmark i samarbejde med DIT:KBH etableret et pop-up fælleskontor for danske jazzahead!-deltagere.

Waves
Indhold

Flere pladser på jazzahead! pop-up fælleskontor

Årets jazzahead! nærmer sig, og selvom det i år kommer til at foregå online, ser JazzDanmark stadig frem mod en weekend med masser af vidensdeling, networking og sparring. Både med de mange internationale branchefolk på jazzahead!s virtuelle platform og de danske deltagere som har tilmeldt sig vores pop-up fælleskontor på Onkel Dannys Plads samt dem på hjemmekontorene. 

Forsamlingsforbuddet pr. 21. april hæves mere end forventet, derfor kan JazzDanmark nu åbne for flere tilmeldinger til fælleskontoret. Der er fortsat begrænset antal pladser. Læs mere om, hvad der kommer til at ske på årets jazzahead! herunder, og tilmeld dig her.

Abekejser er et af de 3 udvalgte bands, som skulle have spillet på Clubnight i 2020. Nu er koncerten flyttet online. Foto: Abekejser

Online showcase med årets clubnight-artister

JazzDanmark er årligt vært for en populær clubnight på jazzahead! - messedeltagernes uafhængige showcaseprogram som foregår rundt omkring i Bremen by. 

Clubnighten er en unik mulighed for at præsentere sin musik for internationale branchefolk. Da vi fik aflyst clubnighten i 2020, er vi glade for, at vi i år får mulighed for at showcase de tre artister på jazzahead!s officielle platform.

Den 30. april klokken 14.30 kan tilmeldte til jazzahead! opleve onlinekoncert med BaglandKristin Korb Trio og Abekejserder til anledningen har fået produceret nye videosessions, som bandet efterfølgende kan bruge som en del af deres pressekit. Showcasen vil efterfølgende blive tilgængelig online.

Vi savner at mødes, og derfor inviterer JazzDanmark alle musikere og branchefolk til lørdagsbar. Foto: Daniel Nielsen/Frozen Panda

Lørdagsbar under åben himmel

Som en del af vores store jazzweekend på Onkel Dannys Plads vil vi gerne invitere alle musikere og branchefolk til Lørdagsbar den 1. maj klokken 14:00-17:00. Her vil vi sammen og helt uformelt reflektere over året, der gik og glæde os over det kommende halvår fyldt med live jazz og samvær. Da den kommende lempelse af forsamlingsforbudet lader os forsamles op til 50 personer udendørs, vil der være et max antal pladser. Skynd dig derfor at tilmelde dig lige her. 

Til lørdagsbaren vil vi stadig have øje for Sundhedsstyrrelsens anbefalinger. Vi opfordrer til, at man holder afstand og i øvrigt lader sig teste inden. Værnemidler er påkrævet indendørs. Håndsprit vil være tilgængelig.


Program

Torsdag d. 29/4

09.00 - Fælleskontoret åbner
12.00 - Fælles frokost med JazzDanmarks sekretariat
15.00 - SKÅL! Special event  med preview på JazzDanmarks nye internationale jazzportal for inviterede
17.00 - Fyraftensøl for kontorets deltagere

Fredag d. 30/4
09.00 - Fælleskontoret åbner
12.00 - Fælles frokost med JazzDanmarks sekretariat
14.30 - Online showcase på jazzahead!-platformen med Bagland, Kristin Korb og Abekejser
15.30 - Lancering af JazzDanmarks nye internationale jazzportal
17.00 - Fyraftensøl for kontorets deltagere

Lørdag d. 1/5
09.00 - Fælleskontoret åbner
12.00 - Fælles frokost med JazzDanmarks sekretariat
14.00 - Lørdagsbar på Onkel Dannys Plads for tilmeldte musikere og branchefolk
23.00 - Fælleskontoret lukker

Se det fulde jazzahead! digital program her

For mere info, kontakt venligst:

Tilmelding og jazzahead! online
Lars Thor Jensen / 
ltj@jazzdanmark.dk

Showcase og Lørdagsbar
Martin Jensen / 
martin@jazzdanmark.dk

Øvrige spørgsmål, logistik og praktik
Camilla Juul Kjærgaard / 
camilla@jazzdanmark.dk
Kontakt
Navn
Lars Thor Jensen
Yderligere
Projektleder
E-mail
ltj@jazzdanmark.dk
Navn
Martin Jensen
Yderligere
Projektleder
E-mail
martin@jazzdanmark.dk