Hovedbillede
Billede
Titel

Her er de nominerede til DMA Blues

Dato
Intro

Tre statuetter er på spil og 15 nominerede er udvalgt til DMA Blues 2021. Prismodtagerne afsløres den 18. august på Turbinen i Randers.

Waves
Indhold

Tre statuetter er på spil og 15 nominerede er udvalgt til DMA Blues 2021. Prismodtagerne afsløres den 18. august, når der er fest for bluesen og genrens skæve fætre og kusiner på Turbinen i Randers.

Det er en jury sammensat af DMA Blues’ samarbejdspartnere, der står bag afstemningen omkring ”Årets Danske Bluesudgivelse” og ”Blues Liveprisen”. Juryen har ligeledes været involveret i udpegningen af emnerne til den helt nye pris ”Ud Af Det Blå". På baggrund af juryens afstemning er feltet snævret ind, og der er fundet frem til fem nominerede i hver af de tre kategorier, hvor der uddeles DMA-statuetter.

Aftenens sidste pris er ildsjæleprisen, ”Årets Hoochie Coochie Man/Woman”, men hvem modtageren bliver, afsløres først på selve festaftenen.


Billetsalget er i gang
Billetsalget til prisfesten den 18. august for DMA Blues på Turbinen i Randers er startet, og byder på en helt ekstraordinær aften med blåt i alle nuancer. Katinka, Dawda Jobarteh, Rune Kjeldsen og Jarno Varsted er solister, backet op af Gustaf Ljunggren, Casper Simonsen og Anja Kulyova. Aftenens værter er Emilie Espichicoque og M.C. Hansen.


De nominerede til DMA Blues
 
Årets Danske Bluesudgivelse
Ole Frimer Band - Live In Eppingen
Trainman Blues - Shadows & Shapes
Fried Okra Band - Doing The Right
Big Creek Slim - Migration Blues
Thorbjørn Riisager & Emil Balsgaard - Taking The Good With The Bad

Blues Liveprisen
The Blues Overdrive
Fried Okra Band
Trainman Blues
Thorbjørn Risager & The Black Tornado
The Savage Rose

Ud Af Det Blå
Sahra da Silva
Oscar Mukherjee
Solvej
Nina Massara
Ba Balance
 
Billede