Hovedbillede
Billede
Jazzkonkurrencen 2.0 2023
Titel

Jazzkonkurrencen 2.0 er klar med program for koncertrækken

Dato
Intro

Programmet til 2023-udgaven af Jazzkonkurrencen 2.0 er nu klar til, at koncertrækken lægger fra land d. 10. februar på Huset i Hasserisgade, Aalborg. De optrædende vil være Kosmos Trio, KÖZ og Aske Stubkjær.

Waves
Indhold

Jazzkonkurrencen 2.0 er klar med program for koncertrækken

Programmet til 2023-udgaven af Jazzkonkurrencen 2.0 er nu klar til, at koncertrækken lægger fra land d. 10. februar på Huset i Hasserisgade, Aalborg. Som følge af et øget fokus på udvikling og netværksdannelse vil de tre udvalgte kunstnere optræde ved alle fire planlagte koncerter. Jazzkonkurrencen 2.0 vil dog stadig til sidst resultere i en vinder, der modtager 10.000 kr. til et kommende projekt.

Genremæssigt vil publikum blive præsenteret for ny musik fra intim nordisk trio-jazz og minimalistisk klaver, suppleret med elektriske elementer og reallyde, til et anderledes maksimalistisk genre-fusionerende otte-personers band. Rammerne bliver altså på flere måder sprængt i årets udgave af Jazzkonkurrencen 2.0.

Kosmos Trio. Pressefoto

Kosmos Trio spiller moderne jazz i et minimalistisk og nordisk klingende lydunivers. Trioen taler et simpelt og forståeligt sprog via komplekse kompositoriske idéer. Dette spændingsfelt gør dem til en interessant og bredtfavnende gruppe, der sørger for en nærværende og stor koncertoplevelse.

Kosmos Trio udgav i oktober deres debutalbum, ”Brev Til En Ven”, gennem April Records til god omtale både nationalt og internationalt. Jazz Journal UK skrev: “Brev Til En Ven (…) is a release of original, leanly rendered yet highly atmospheric compositions, with pensive melancholy and vibrant affirmation held in stimulating balance throughout.”

Frede Holger - klaver, Harald Hagelskjær - kontrabas, Gustav Hagelskjær - trommer

https://www.facebook.com/KosmosTrio

KÖZ. Pressefoto

KÖZ er et spirende band med udspring i Roots&Hybrid-scenen i Aarhus. Bandet lader genrer og stilarter fra fjerne egne fusionere med moderne vestlige toner. Musikken lægger op til dans såvel som eftertanke. Rock, hip-hop, jazz og afro-grooves blandes med skæve toner og taktarter og melankolske svævende universer fra det kolde nord.

Det otte personer store band har endnu ikke udgivet noget, men KÖZ’ musik kommer til sin ret, når bandet optræder live, hvor samspillet på scenen, og ikke mindst med publikum, løfter projektet til dets fulde potentiale.

Anne Skov Frost Jensen - sang & trombone, Alma Hjelholt - sang, trompet, Aske Høi Krogh - bas, Bjarke Frandsen Andersen - keys & rap, Frederik Lyhne Uhrenholt - guitar, Jacob Tang Maunsbach - guitar, Johanna Mosbech - trompet & sang, Mathias Ploug - trommer

https://www.facebook.com/koz.lyd

Aske Stubkjær. Pressefoto

Aske Stubkjær spiller nordisk-klingende jazz med en eksperimenterende tilgang. Numrene udspringer fra visuelle og auditive iagttagelser fra hverdagens naturlige handlinger. Han opfanger situationer i nuet, og prøver at omfavne øjeblikket i sin musik ved at bruge real-lyd og integrere momenterne i numrene.

Aske Stubkjær udgiver til 4. maj debut-ep’en “Tænker Tanker” - hans første soloudgivelse i eget navn. 6 numre der suger dig ind i et roligt univers, fyldt med sfærisk stemning og autenticitet.

Aske Stubkjær - klaver og reallyde, Daniel Skov - elektrisk guitar og deepmind synth

https://www.facebook.com/profile.php?id=100087294257869

Jazzkonkurrencen 2.0 koncerter i 2023

10. februar: Huset i Hasserisgade, Aalborg (gratis entré)

22. marts: Jazz6000/Godset, Kolding (gratis entré)

20. april: Musikhuset Dexter, Odense (gratis entré)

22. juni: Jazzhus Montmartre, København

For yderligere info, kontakt
Projektleder Lars Thor Jensen, JazzDanmark – ltj@jazzdanmark.dk

Jazzkonkurrencen er Danmarks ældste og største jazzkonkurrence for unge musikere og har eksisteret siden 2002. De første 15 år under navnet Ung Jazz og siden 2017 som Jazzkonkurrencen.

Jazzkonkurrencen arrangeres og afvikles af JazzDanmark, i tæt samarbejde med de fire partnere: Huset i Aalborg, Jazz6000 i Kolding, Musikhuset Dexter i Odense og Jazzhus Montmartre i København. Jazzkonkurrencen er hovedfinansieret af Gangstedfonden.

Kontakt
Navn
Lars Thor Jensen
Yderligere
Projektleder
E-mail
ltj@jazzdanmark.dk