Hovedbillede
Billede
Det var en tydeligt glad Kosmos Trio der vandt JazzKonkurrencen, der var tilbage på det genåbnede Jazzhus Montmartre. Foto: JazzDanmark
Titel

Kosmos Trio vinder Jazzkonkurrencen 2.0 2023 på et genåbnet Montmartre

Dato
Intro

Både KÖZ og Aske Stubkjær spillede flotte koncerter for et dedikeret publikum, men det blev Kosmos Trio der vandt Jazzkonkurrencen på Jazzhus Montmartres genåbningsaften.

Waves
Indhold

Kosmos Trio vinder Jazzkonkurrencen 2.0 2023 på et genåbnet Montmartre


Både KÖZ og Aske Stubkjær spillede flotte koncerter for et dedikeret publikum, men det blev Kosmos Trio der vandt Jazzkonkurrencen på Jazzhus Montmartres genåbningsaften.

Efter et par års pause var det endnu engang det genåbnede Jazzhus Montmartre, der lagde scene til finalen af Jazzkonkurrencen. Det var et forventningsfuldt publikum der fyldte det udsolgte spillested, og fik oplevelsen af både et helt nyrenoveret Montmartre og tre varianter af jazzens spirende vækstlag.

De tre grupper Kosmos Trio, KÖZ og Aske Stubkjær, med sin medbragte guitarist Daniel Skov, leverede fremragende koncerter i de legendariske rammer og viste på hver deres måde den helt unge danske jazz' vitalitet.

Juryen, der denne aften bestod af musikerne Daniel Sommer, Anna Roemer og Kathrine Windfeld, udtalte fra scenen: “Aftenens vinder tager publikum ind i et detaljeret univers, hvor de udnytter formatet og deres instrumenter med en modenhed i komposition og samspil. De tekniske finesser virker autentiske og berettigede. Aftenenes vinder har stort potentiale og talent og den helt rigtige indstilling og færdigheder. Vi glæder os til at følge dem fremover."


Kosmos Trio selv var tydeligt overvældede og glade og kvitterede med et simpelt "tak" fra scenen.
Alle Jazzonkurrencens musikere samlet på Montmartres scene. Foto: JazzDanmark
Et flot udviklingsforløb med et styrket fællesskab
Jazzkonkurrencen har langt mere fokus på udvklingsforløbet og fællesskabet end på selve konkurrencen. Alle forløbets tre deltagere har været med ved de fire koncertarrangementer på hhv. Godset i Kolding, Huset i Aalborg, Dexter i Odense og nu Montmartre i København. De har sparret med hinanden, lært hinanden at kende og modtaget feedback ved hvert arrangement, der har ledt frem til et stærkt resultat for alle ved finalen på Jazzhus Montmartre.

Kat Jarby fra Kaja Management har fungeret som coach for de tre bands igennem forløbet. Hun har været med ved alle fire koncertarrangementer og ser en tydelig udvikling blandt musikerne i deres optrædener: ”Det har været spændende at følge de tre bands i Jazzkonkurrencen de seneste måneder, hvor de har spillet på meget forskellige scener rundt om i landet. Det har især været fedt at se, hvordan de har taget feedbacken til sig og eksperimenteret med alt fra opstilling på scenen til opbygning af sætlisten.”

Alle tre deltagere kan i løbet af efteråret 2023 og foråret 2024 opleves på Jazzhus Montmartre, hvor de vil spille headlinershows på det københavnske spillesteds Upcoming-program.
Aske Stubkjær spillede en sart men intens koncert. Foto: JazzDanmark
Kosmos Trio imponerede med deres sammenspil og finesser. Foto: JazzDanmark
Selv for et siddende publikum startede KÖZ festen. Foto: JazzDanmark
Hvis du har spørgsmål om Jazzkonkurrencen 2.0, kontakt:
Projektleder Lars Thor Jensen, ltj@jazzdanmark.dk


Hvis du har spørgsmål vedr. PR og kommunikation, kontakt:
Kommunikationsansvarlig Tobias Bendixen, tobias@jazzdanmark.dk
 
Kontakt
Navn
Lars Thor Jensen
Yderligere
Projektleder
E-mail
ltj@jazzdanmark.dk