Hovedbillede
Billede
Titel

Kom til netværksdag på jazzfestivalen Supernova Jazz Blast

Dato
Intro

Er du interesseret i, hvordan udenlandske og danske jazzaktører arbejder med at skabe nye jazzmiljøer og jazzscener? Så kom til netværksdag i Aalborg den 4. august, hvor Jazzfestivalen Supernova Jazz Blast inviterer til netværksbrunch, oplæg fra udenlandske jazzaktører, paneldebat om nye jazzmiljøer og jazzscener samt adgang til festivalen.

Waves
Indhold

En hel dag med netværksaktiviteter
Netværksdagen den 4. august starter med brunch på Huset i Hasserisgade, hvor der er rig mulighed for at netværke med resten af deltagerne og jazzaktører, som har deltaget i jazzfestivalen dagene forinden. Efter brunchen vil en række udenlandske jazzaktører holde oplæg om jazzscenerne udenfor Danmark. Her kan deltagerne blive opdateret på udviklingen af jazzscenerne i Spanien, Letland Island og Japan og høre om kuratering af jazzfestivalen #hashtagjazz i Tyskland. 

Supernova Jazz Blast faciliterer en paneldebat mellem en række ledende danske kulturinstitutioner med fokus på jazz, med udgangspunkt i spørgsmålet "Hvordan arbejder man med at skabe nye jazzscener og nye jazzmiljøer?”. Her vil den nye direktør for Jazzhus Montmartre, Eva Rehling og den nye leder af Jazz i Trektanten, Jens Munch bl.a. deltage i paneldebatten. 

Supernova Jazz Blast tilbyder adgang til jazzfestivalen for deltagerne i netværksdagen. Efter arrangementet er der fælles afgang til dagens første koncert med Mega Improfauna klokken 16.00 i Det Hem'lige Teater

Du kan tilmelde dig mødet her.

Programmet for dagen

  • 10.30 - 11.30: Brunch og Netværk
     
  • 11.30 - 13.00: Oplæg fra udenlandske Jazzaktører

    Ragnhildur Ásvaldsdóttir, booker og fundraiser på Slaturhusid i Egilstadir, Island
    Juan Miguel Morales, Artist Manager fra Viva Musica, Spain
    Kyoko Satoh, musiker og booker, Japan
    Kate Elpo, Artist Manager og booker, Letland
    Kevin Grützner, leder af #hashtagjazz, Tyskland

     
  • 13.30 - 14.30: Paneldebat med danske jazzaktører om Nye Jazzmiljøer og nye Jazzscener

    Deltagere i paneldebatten:
    Eva Rehling, Direktør for Jazzhus Montmartre, København
    Jens Munch, Leder af Jazz i Trektanten, Kolding
    Jeppe Skjold, Daglig leder på Harders, Svendborg
    Michael Falk Marino, Kulturhusleder og Musikansvarlig hos Huset i Hasserisgade, Aalborg
    Lukas Bjørn Bysted, Leder af Jazz9tus, Aalborg
  • 14.30 - 16.00: Hygge, networking og gåtur til Det Hem'lige Teater hvor dagens første koncert spiller klokken 16.00


Tid: Fredag den 4. august 2023 kl. 10.30-16.00
Sted: Huset i Hasserisgade, Hasserisgade 10, 9000 Aalborg

Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig. 

JazzDanmark kan tilbyde at betale din transport t/r (JazzDanmark refunderer udlæg til offentlig transport eller benzin. Vi dækker ikke pr. kilometer i bil)
JazzDanmark kan tilbyde at dække op til 600,- kroner af deltagernes hotelophold (1 overnatning).

Netværksmødet er muliggjort med støtte fra Augustinus Fonden.

Tilmeld dig her!

JazzDanmarks Jazznetværk skal styrke hele landets jazzkoncertarrangører

I 2021 lancerede JazzDanmark en række jazznetværk, som er grundstenen i et 3-årigt projekt støttet af Augustinus Fonden.

Formålet med projektet er at gøre projektmagere og koncertarrangører i hele landet endnu stærkere i at skabe ambitiøse og nytænkende oplevelser med jazz. 
 

Læs mere om Jazznetværket her og se videoen fra Jazznetværkets studietur
til Termansens i Ribe herunder: 

Supernova Jazz Blast
Supernova Jazz Blast er en fire dage lang eksplosion af musik, der har rødder i Aalborgs ambitiøse og hurtigt voksende internationale jazzscene. Stærke kræfter forenes for at skabe en kritisk masse af musikalsk energi, der genererer et scene, som tiltrækker musikere fra en lang række af lande og genrer til Aalborg. Festivalen præsenterer nutidig jazzmusik, der involverer andre musiktraditioner og genrer, som enten påvirker jazz eller påvirkes af jazz.
Kontakt
Navn
Peter von Freiesleben
E-mail
peter@jazzdanmark.dk