"Jazzen har altid ville gøre verden større, har altid ville gøre Danmark større, og det trænger vi eddermame til lige nu."
Poul Nyrup-Rasmussen i sin tale før uddelingen af Årets Jazzudgivelse ved DMA Jazz 2023
JazzDanmark arbejder med alt fra store strategiske udviklingsprojekter og stort anlagte awardshows til netværksmøder og en-til-en vejledning. Vi tager initiativ til samtaler om improvisationens samfundsmæssige betydning i forhold til trivsel og præstationskultur og yder turnéstøtte til danske jazzorkestre med fans i Japan og Sydkorea og meget mere.
Siden 2018 er vores organisation vokset fra fire medarbejdere til nu at være otte fuldtidsansatte, der arbejder med dedikation for at sikre jazz den placering i Danmark og dansk jazz i verden som genren fortjener. I vores arbejde indsamler vi systematisk viden, der ligger til grund for nye projekter og initiativer til gavn for et fremsynet og bæredygtigt musikliv.
Alt det og meget mere kan du få indsigt i i det dugfriske årsskrift som endnu engang har fået et flot layout af e-Types.