Open Call: Præsenter din musik på verdens største jazzmesse
Dato
Intro
JazzDanmark åbner nu for ansøgninger til den traditionsrige Danish Clubnight, som finder sted under verdens største jazzmesse, Jazzahead i Bremen, den 25. april 2025.
Indhold
Tredje gang på populære Lila Eule
For tredje år i træk finder den populære Danish Clubnight sted på det legendariske spillested Lila Eule i Bremen som en del af den store internationale showcase-festival Jazzahead. Danske bands og solister kan nu ansøge om at spille på den danske Clubnight.
Tilmeld dig messen for at ansøge
For at ansøge er det en forudsætning, at du tilmelder dig som deltager på den danske stand på Jazzahead 2025 og planlægger at deltage i hele messen, som løber fra den 24. til 26. april 2025. Se vejledningen længere nede. Det er desuden en fordel, at du/dit band har international relevans i april 2025 i form af en ny eller kommende udgivelse, en kommende turné på et internationalt marked eller lignende.
Honorar og tilskud til udgifter
Som deltager på den danske Clubnight betaler JazzDanmark et honorar for selve koncerten, samt et tilskud til at dække udgifter til hotel og rejse i forbindelse med deltagelsen.
Søg om at spille på Danish Clubnight 2025
Du kan søge om at spille på Danish Clubnight ved at udfylde denne ansøgningsformular.
Som udvalgt til Clubnight får du:
Mulighed for at præsentere din musik live for branchefolk fra hele verden og for et lokalt publikum i Bremen.
Et rådgivningsforløb med JazzDanmark, hvor vi hjælper dig med at få det bedste ud af din deltagelse.
Adgang til messen for kapelmester og manager/booker.
Et honorar på 2.500 kr. pr. musiker for koncerten.
3 overnatninger på B&B Hotel Bremen-Altstadt for kapelmester og manager/booker.
1 overnatning på B&B Hotel Bremen-Altstadt for bandets øvrige medlemmer i forbindelse med koncerten.
Refundering af transportudgifter på op til 1.000 kr. pr. musiker og manager/booker mod indsendelse af kvitteringer. Bemærk, at JazzDanmark ikke dækker udgifter til flybilletter mellem Danmark og Tyskland.
Krav til ansøger:
Det er et krav, at kapelmester og/eller en eventuel manager, booker mv. kan deltage i hele messen fra den 24. til og med den 26. april 2025.
Inden messen skal ansøgere kunne deltage i en fælles workshop for alle udvalgte musikere, mandag den 10. februar 2025 kl. 10.00-13.00.
Ansøger skal selv arrangere og koordinere transport.
Der er ikke backline på venue, og pladsen er begrænset, så det forventes, at de deltagende musikere selv medbringer og koordinerer baggear.
Alle ansøgninger behandles og vurderes af JazzDanmarks sekretariat samt to internationale brancheaktører med indgående kendskab til den danske jazzscene og erfaringer fra Jazzahead.
Du kan forvente svar på din ansøgning midt december 2024.
ANSØG HER for at komme i betragtning til JazzDanmarks Clubnight under Jazzahead. Deadline for ansøgning er den 20. november 2024 kl 23:59.
Om den danske deltagelse på Jazzahead! 2025
Den danske stand danner i løbet af messen også ramme om en række networking-events hvor hundredvis af internationale branchefolk og musikere kigger forbi til lidt uformel networking. Programmet for standen meldes ud i god tid, så du kan lægge dine møder omkring disse og være sikker på, at du ikke går glip af noget.
Det får du adgang til som deltager på den danske stand:
Gratis kaffe, te og vand under hele messen
Snacks og frugt
Udstillingsplads til dit messemateriale (CD’er, flyers, merch, mv.)
Mødefaciliteter delt med de øvrige nordiske stande, hvor du stort set altid kan få en plads til at holde møder væk fra messens støj.
Networkingevents og sparring om din deltagelse med JazzDanmarks sekretariat.
Ca. 75 andre danske deltagere som du kan sparre og udveksle erfaringer med.
Sådan tilmelder du dig som Co-Exhibitor! Trin-for-trin guide:
Gå ind på jazzahead.de's registreringsside via dette link.
Opret en bruger og udfyld din information. (Angiv JazzDanmark som "Main Exhibitor" og Peter von Freiesleben som "Contact Name Main Exhibitor")
Angiv standnr. 6D33
Ved betaling angiver du rabatkoden 25GEMTR1
Tilmeldingen koster 184,45 euro - ca. 1375 DKK med rabatkoden aktiveret.