Open Call: Styrk din karriere i Tyskland, Schweiz og Østrig
Freundschaft har til formål at styrke dansk jazz i Tyskland, Schweiz og Østrig gennem to-årige karriereforløb, og tre nye bands skal findes til perioden 2025-2027. Deadline for ansøgninger er den 19. december.
Freundschaft har til formål at styrke dansk jazz i Tyskland, Schweiz og Østrig gennem to-årige karriereforløb, og tre nye bands skal findes til perioden 2025-2027. Deadline for ansøgninger er den 19. december.
En målrettet strategisk indsats
Med Freundschaft får du muligheden for at fokusere og opbygge din karriere og synlighed i de tre fokuslande. Freundschaft sigter mod at styrke danske jazzmusikeres karriere og netværk i de tre tysktalende lande gennem et tilpasset strategisk forløb. Projektet er rettet mod musikere, som allerede har erfaring med at optræde i Tyskland, Schweiz eller Østrig, og som nu ønsker en mere målrettet og langsigtet indsats for at udvide deres publikumsbase og skabe nye samarbejder.
Med JazzDanmark som partner vil deltagende musikere, både etablerede og upcoming, få mulighed for at indgå i et skræddersyet to-årigt forløb, som udvikles i tæt dialog for at matche deres individuelle visioner og langsigtede karriereplaner. Freundschaft skaber således en unik ramme, hvor musikeren kan realisere deres mål i en proces, der tilpasses deres specifikke behov og ambitioner.
Ansøg om deltagelse
Du kan ansøge om deltagelse i Freundschaft via linket HER. Deadline for ansøgninger er den 19. december kl.23.59.
Projektet omfatter
- Tre udvalgte orkestre eller kunstnere får et skræddersyet strategiforløb med fokus på GSA-landene: Tyskland, Schweiz og Østrig. Forløbet faciliteres af deltagerne selv i tæt samarbejde med JazzDanmarks projektleder, Lars Thor Jensen.
- Forløbet udmunder i en strategiplan for 2024-2026, som hvert orkester/kunstner har 60.000 DKK til at gennemføre.
- Pengene er øremærket aktiviteter i GSA-landende og skal som minimum udmunde i fire koncerter i ét eller flere af de tre fokuslande.
- Udover strategiforløbet samt de konkrete aktiviteter skal orkestret/bandet deltage i workshops og fællesmøder på tværs af de udvalgte deltagere faciliteret af JazzDanmark.
- Midlerne kan benyttes til at dække udgifter til alt fra markedsføring, hoteludgifter, transport, honorarer mm. tilrettelagt ud fra indholdet af den strategiplan, der laves i samarbejde med JazzDanmark.
Ansøgningskrav
- Ansøgende orkester/kunstner har tidligere erfaringer med koncertaktiviteter i minimum ét af de pågældende lande.
- Ansøgende orkester/kunstner har konkrete visioner for sit virke i Tyskland, Schweiz og Østrig inden for de kommende to år (2025-2027).
- Ansøgende orkester/kunstner har et integreret PR-setup omkring sit projekt og har mindst én udgivelse bag sig.
- Ansøgende orkester/kunstner indvilger i at deltage i det tilrettelagte strategiforløb i forbindelse med projektet. Endvidere vil der efter projektet være en evaluering, som orkestret også forpligter sig til at deltage i.
Deltagere udvælges af et internationalt panel bestående af 2-3 branchepersoner (bookere, medier mv), fra de pågældende lande samt en repræsentant fra JazzDanmarks sekretariat.
I udvælgelsen bliver der lagt vægt på kunstnerisk kvalitet og gruppens motiverede ansøgning. Der er ingen begrænsninger på bandstørrelser.
Freundschaft: Et nyt kapitel i JazzDanmarks Tysklandssatsning
Siden 2013 har JazzDanmark haft stor fokus på at styrke danske jazzmusikeres tilstedeværelse i Tyskland, hvilket begyndte med initiativet Danish Vibes og senere blev fulgt op af Neustart-projektet. Med afsæt i erfaringerne fra disse tidligere initiativer lancerer JazzDanmark nu en udvidet version af indsatsen: Freundschaft. Dette projekt strækker sig over de næste tre år og inkluderer både Tyskland og de to nabolande Schweiz og Østrig.
Freundschaft er støttet af: