Nyhed • 15.06.2026

Nomineringerne til DMA Blues 2026 er landet

Her er de 16 udvalgte navne, der er i spil til årets 4 DMA Blues-statuetter.

Årets DMA Blues-jury har været ude i genrens afkroge og kan nu præsentere årets nomineringsfelt, der består af fire nominerede i hver af de fire kategorier. Danish Music Awards Blues er årets store samlingspunkt for blues-miljøet i Danmark, der hvert år afvikles under et traditionsrigt show i Ridehuset, Randers. Årets udgave løber af stablen onsdag den 12. august.

Som noget nyt uddeles i år Årets Americana-pris. Ydermere uddeler Jysk Blues Netværk deres egen Æresprisen 2026. Sangeren Viktoria Siff har igen fået til opgave at guide publikum gennem aftenen, der kommer til at veksle mellem optrædener fra DMA Blues-husorkestret med skiftende solister samt de fem prisoverrækkelser.

De nominerede er:

Blues Liveprisen 2026
HP Lange
Nello & The Helping Hand Blues Band
Sahra da Silva
Mike Andersen

Årets Danske Bluesudgivelse 2026
“Back Then” af Sahra da Silva & Hans Knudsen
“Who´s that Snitch” af Big Creek Slim
“GO!GO!GO!” af Mojo Hands
“All The Goods – Live At Godset” af Nello & The Helping Hand Blues Band

Ud Af Det Blå-prisen 2026
Henrik Johannessen & the Roots
David Miilmann
Chris Andersen
Blicher Hemmer Gadd

Årets Americana-Pris 2026
Ester Brohus
One-Eyed Mule
Loud Tiger
Bye Bye Brenda

Læs mere om aftenens musikalske program her.

Billetter kan købes her.

Årets DMA Blues-jury er sammensat efter et open call og i samarbejde mellem Tempi, Jazz Danmark og ROSA. Juryen består af Thor Boding, Jacob Wandam, Charlie Tambauer, Hannah Larsen, Lea Thorlann, Fatma Zidan, Freja Kristine Veile, Klaus Knakkergaard, Sabina Smailagic, Rasmus Mogensen, Mette Fossing, Christian Borg, Jesper Sønderstrup og Flemming Grangaard.

DMA Blues 2026 arrangeres af Turbinen, Randers i samarbejde med Tempi, Jazz Danmark, ROSA plus Jysk Blues Netværk – med støtte fra Randers Festuge, DMF (Dansk Musiker Forbund) og DAF (Dansk Artist Forbund).

Kontakt

Lars Thor Jensen

Projektleder

+45 33 45 43 00

ltj@jazzdanmark.dk

Partnere og støttegivere