Nyhed • 15.04.2026

Open call for brancheaktører til International Jazz Platform i Łodź, Polen

Jazz Danmark giver nu fire brancheaktører mulighed for at deltage på International Jazz Platform i Łodz i Polen den 20.-23. juli 2026.

International Jazz Platform er både en festival med masser af koncerter og workshops og en konference og mødested for jazzbranchen. Hvert år kommer mere end 100 musikere og professionelle branchefolk til Łódź for at arbejde sammen og dele erfaringer. Hvis du arbejder professionelt med dansk jazz som f.eks. booker, manager eller som pladeselskab inviteres du derfor til at ansøge om en af de fire pladser, som Jazz Danmark udbyder.

Du skal være klar til et intensivt arbejdsforløb på turen, og får derudover mulighed for at opleve koncerter med banebrydende kunstnere og møde musikere og arrangører fra hele Europa. Jazz Danmark dækker udgifter til transport og sørger for overnatning under International Jazz Platform.

Ansøg om at komme med på International Jazz Platform her.

Ansøgningsfristen er onsdag den 29. april kl 23:59.

Vil du med som musiker?

Ovenstående open call er for brancheaktører, men International Jazz Platform præsenterer også en workshop for jazzmusikere mellem 18-35 år. I år gives der plads til 40 unge musikere, der skal deltage i workshops, diskussioner og netværksaktiviteter.

Ansøgning til musikerworkshoppen foregår via platformens egen ansøgningsformular her (deadline 30. april). IJP dækker musikernes transport, overnatning og forplejning i forbindelse med workshoppen.

Læs mere om International Jazz Platform her.

Danish Polish Jazz Network

Samarbejdet med International Jazz Platform er et led i Jazz Danmarks Danish Polish Jazz Network. Netværksprojektet er startet i 2022 som en naturlig udvikling af den allerede eksisterende forbindelse mellem den danske og den polske jazzscene. Danish Polish Jazz Network har til formål at skabe grobund for flere og stærkere samarbejder mellem jazzaktører i de respektive lande.

Læs mere om Danish Polish Jazz Network her.

Kontakt

Camilla Juul Kjærgaard

Projektleder

+45 33 45 43 00

camilla@jazzdanmark.dk

Partnere og støttegivere