Deltagere til JAzz+ 2023 på Lille VEGA

Jazz+

Ny viden og netværk

Hvert år inden DMA Jazz afholder JazzDanmark et brancherettet dagsprogram under navnet Jazz+. Programmet består af tre timer med paneldebatter, workshops, præsentationer og netværksmuligheder og har til formål at være jazzbranchens naturlige mødested og katalysator for sparring og videndeling på tværs af landet.

Jazz+ har til formål at få branchen til at snakke med hinanden og samarbejde på tværs af meritter og funktioner. Hos JazzDanmark har vi via vores øvrige netværksprojekter som Musikerstafetten, Jazznetværket, Labelnetværket m.fl. erfaret, at den danske jazzbranche kan blive bedre til at skabe resultater på tværs af hinandens lejre. Netop i mødet med hinanden opstår de konkrete tiltag og gode resultater.

De seneste par år har vi oplevet interesse fra musikere fra alle lag fra MGK-studerende til professionelle jazzmusikere med årtiers erfaring, spillestedsfolk fra små honorarstøttede uafhængige klubber til ledere fra regionale spillesteder, festivalarrangører, pladeselskaber, journalister og en håndfuld jazzfans med generel interesse i scenens trivsel og vilkår

Det er gratis for alle interesserede at deltage i Jazz+.

Super gode og relevante indspark!

Fra evaluering af Jazz+ 2023

Støttet af

Kontakt

Camilla Juul Kjærgaard

Projektleder (på barsel pr. 7/3 2025)

+45 33 45 43 00

camilla@jazzdanmark.dk