Jazzdalen

Jazzdalen

Introduktion

Sommerstævnet Jazzdalen er en uges intensivt musikstævne for unge under 18 år med fokus på nye færdigheder og fælleskab

Oplysninger

Kontakt

Lars Thor Jensen

Projektleder

+45 33 45 43 00

ltj@jazzdanmark.dk

Links

For unge under 18 år

Sommerstævnet Jazzdalen er et musikstævne for unge mennesker under 18 år, som vil bruge en uge af sommerferien på musik og sammenspil. Instruktørerne sætter rammerne om en uge med intensiv øvning i sammenspilsgrupper, improvisation, jamsessions, koncerter, instrumentnørderi, spændende oplæg og masser af hygge og sjov.

Færdigheder og fælleskab i fokus

Formålet med Sommerstævnet Jazzdalen er at være en væsentlig faktor for udvikling og forsamling af helt unge jazzmusikere i Danmark og på den måde bidrage til både de lokale musikmiljøer og det samlede danske ”jazzlandkort” og altid med ligelig repræsentation af kønnene. På Jazzdalen handler det om færdigheder og fællesskab. At mestre håndværket (instrumentet, improvisationen og traditionen) er en efterstræbelsesværdig egenskab, der kræver tid og fordybelse. Det kræver forpligtelse overfor medspillerne at nå vidt. Det er vigtigt at vise teenagere, at det er hipt at kunne noget særligt – især hvis man bruger det i et stærkt fællesskab.

Sommerstævnet Jazzdalen er udviklet af trommeslager Kristoffer Juel sammen med JazzDanmark og bygger videre på lang dansk tradition for jazzstævner som Brandbjerg Jazzstævne, Vallekilde jazzstævne (senere Summer Session) og Engelsholm stævnet. En tradition, der binder højskoletanken sammen med jazzens frie rammer, hvor autoritet både hos deltagere og instruktører opnås gennem den musikalske og sociale adfærd frem for prædikat og CV. 

Hvordan ansøger jeg om en plads?

Følg med på jazzdanmark.dk – vi åbner for ansøgninger i løbet af foråret 2025.

”Sammenholdet og stemningen her er virkelig dejligt, og selvom man ikke har spillet så lang tid, så kan man stadigvæk godt spille med, fordi de andre tager hensyn til det. Det er lige meget, hvor lang tid du har spillet eller hvor godt, man kommer bare med inputs.”

Deltager på Jazzdalen

Tak for støtten