Labelnetværket
Jazz Danmark vil styrke de danske jazz labels
Jazz Danmark har flere initiativer, der bakker op om pladeselskabernes arbejde. DMA Jazz er nok det mest omfattende projekt, hvor samtlige danske udgivelser bliver gennemlyttet af et 19 personers akademi, og årets bedste jazzudgivelser bliver fejret ved et storslået show, som både sendes live på radio og TV. Derudover arbejder organisationen tæt sammen med labels ved bl.a. den store branchebegivenhed jazzahead!, der er verdens største jazzmesse og et vigtigt udstillingsvindue for den danske jazz. Ydermere er der ved en række af organisationens internationale projekter et stærkt samarbejde med labels. Jazz Danmark vil gerne spille en rolle ift. at styrke netværket mellem de mange danske selskaber, der har visioner og ambitioner for udbredelse af jazzen.
Vil du være med i labelnetværket?
For at være med i labelnetværket skal du udgive2-3 udgivelser årligt udover dine egne udgivelser.
Ønsker du at være en del af labelnetværket, har du forslag til emner eller har du spørgsmål til projektet, så er du meget velkommen til at kontakte projektets ansvarlige; Camilla Juul Kjærgaard.