Hovedbillede
Billede
Projektets titel

Danishjazz.com

Resume

Danishjazz.com er JazzDanmarks  internationale website, som henvender sig til et jazzelskende publikum, som ønsker at fordybe sig i dansk jazz og til et professionelt felt af musikbranchefolk i ind- og udland.

Waves
Indhold

Danishjazz.com præsenterer professionelt produceret video- og informationsmateriale med og om aktuelle danske jazzmusikere og bands rettet mod jazzpublikummer og et internationalt felt af bookere, journalister og andre musikbranchefolk.

Danishjazz.com skal kickstarte et større initiativ til at promovere dansk jazz i udlandet online og vil fungere som et vigtigt arbejdsredskab for JazzDanmark og andre aktører på scenen. Formålet er at hjælpe aktuelle danske jazzmusikere med at blive booket i ind- og udland, hvor promoveringsmateriale af høj kvalitet er afgørende.

Danishjazz.com vil løbende præsentere udvalgte jazzmusikere på platformen under "Explore Artists".

I første omgang vil det primært være kunstnere, som har deltaget i et eller flere af JazzDanmarks projekter og hvor vi allerede har videomateriale af høj kvalitet, som vil blive featured på siden.

Herefter vil det være sidens kunstneriske udvalg, der står for udvælgelsesprocessen. Fristen for at søge til dette vil løbende meldes ud på JazzDanmarks hjemmeside.

Danishjazz.com's kunstneriske udvalg består af:

  • Sarah Weller: Ronnie Scott’s Jazzclub, England
  • Line Breuning: Malmø Live Koncerthus (Tidligere Tivolis jazzindsats), Sverige
  • Frehn Hawel: Karsten Jahnke Konzertdirektion, Tyskland
  • En repræsentant fra JazzDanmarks sekretariat

Udvalget udskiftes løbende.

Danishjazz.com lanceres d. 30. april, 2021 på International Jazz Day.

Projektet er støttet af Augustinus Fonden og vil foreløbigt løbe over 3 år.

Kontakt
Navn
Camilla Juul Kjærgaard
Yderligere
Projektkleder
E-mail
camilla@jazzdanmark.dk
Støttet af
Augustinus Fonden