Hovedbillede
Billede
Projektets titel

JazzDanmarks Jazznetværk

Resume

JazzDanmark lancerede i 2021 fire nye jazznetværk med støtte fra Augustinus Fonden.
Formålet er at gøre projektmagere og koncertarrangører i hele landet endnu stærkere i at skabe ambitiøse, nytænkende oplevelser med jazz - til glæde for publikum og musikere i alle dele af Danmark. Jazzens mange lokale aktører er med til at forme aktiviteterne i projektet.

 
Waves
Indhold
Et stærkt netværk gør det nemmere at gøre visioner til virkelighed
Videndeling og netværk har stor betydning for at lykkes med musikoplevelser af høj kvalitet, og vi har i den seneste tid oplevet en stor opblomstring af jazzscenen i alle afkroge af Danmark. Derfor ønsker JazzDanmark at opbygge jazznetværk fire steder i Danmark, som gennem sparring, videndeling, kompetenceudvikling og stærke samarbejder samt en økonomisk håndsrækning kan udvikle jazzscenen.
Billede
Jazznetværksmøde i Kolding 2021

Eksplorative møder i hele landet

I efteråret 2021 og vinteren 2022 afholdte JazzDanmark en række eksplorative møder i København, Kolding, Silkeborg og Aalborg med over 130 deltagende medlemmer fra Jazznetværket. Til møderne fremlagde medlemmerne hvilke udfordringer og problemstillinger de har, som projektmagere og jazzkoncertarrangører.

Hvordan får vi fat i nye målgrupper til vores jazzprojekter og -koncerter?

Et tilbagevendende emne ved første runde af netværksmøderne var udfordringen med at tiltrække og engagere nye målgrupper. På baggrund af den udfordring præsenterede JazzDanmark et oplæg ved Karsten Bech fra Jazz i Trekanten, som har haft stor succes med at involvere og tiltrække en ny målgruppe. Karsten delte sine gode erfaringer med Jazz i Trekantens metoder, svarede på spørgsmål og kan gav feedback til de fremmødte medlemmer.

Billede
Karsten Bech holdt oplæg om arbejdet med unge frivillige i JazzHouse Kolding. De unge frivillige delte også ud af deres erfaringer ved netværksmøderne.

Kommunikation på Sociale Medier

På vores tidligere afholdte netværksmøder i 2021 og 2022 var udfordringen med kommunikation via sociale medier et gennemgående tema. Derfor bliver det temaet på 2 netværksmøder i efteråret 2022. JazzDanmark inviterede Marc Facchini til at holde et oplæg og en workshop om 'best practices' på sociale medier, hvordan man arbejder med annoncering, hvordan man udvider sit publikum mm. 

Billede
Marc Facchini holder oplæg om brug af sociale medier for jazzaktører
Marc Facchini holder oplæg om brug af sociale medier for kulturaktører i jazzbranchen.

Storytelling & PR

Den 31. maj 2023 afholdte Ulrik Bisgaard en workshop med fokus på Storytelling & PR, hvor deltagerne lærte hvordan storytelling kan aktivere følelser, sanser og erindringer og fik adgang til en række redskaber fra journalistik, PR og markedsføring. 

Video URL

Studieture for netværket

Jazznetværket arrangerer studieture til forskellige jazzaktører i netværket, hvor resten af netværket kan få et indblik i hvordan denne aktør arbejder, organiserer sig, booker, rekrutterer osv. 

Første studietur gik til spillestedet Termansens i Ribe den 29. november 2022. Her hørte netværket om foreningen bag spillestedet Termansens og om musikforeningen Jazzin’Ribe. Yderligere bød dagen på en rundvisning på spillestedet, aftensmad, networking og 2 koncerter.

Video URL

Kommende møder annonceres snarest her på siden og i JazzDanmarks nyhedsbrev.

Billede
Der er altid tid til mad og networking til vores fysiske møder i jazznetværket.

Interesseret i andre netværk? 
JazzDanmark faciliterer bl.a. Bigband netværk, label-netværk og for Musikerstafetten, som skal styrke netværket blandt professionelle jazzmusikere. Tryk på linkene for at læse mere.

Reaktioner fra første netværksmøde i Aalborg den 15. november 2021:

Kontakt
Navn
Agnete Seerup
Yderligere
Kommunikations- og souschef
E-mail
agnete@jazzdanmark.dk
Navn
Peter von Freiesleben
E-mail
peter@jazzdanmark.dk